21 1
kan enten skyldes en naturlig Dovenskab, eller have sin Aarsag i
tvungen Lediggang, f. Eks. hos Arbejdsløse. Herunder hører ogsaa
Patienter med en Lidelse, der nedsætter deres Bevægelighed, navnlig
Lidelser i Underekstremiteterne, eller man kan se det hos Personer,
der gaar over til stillesiddende Arbejde afanden Grund. Denne Paktor
spiller sikkert ogsaa en Rolle for Husmodre i
50
Aars Alderen, hvor
Børnene er blevet store, ikke skal have saa megen Pasning og de
økonomiske Forhold ofte er bedret, saa hun ikke behøver at gøre
det grovere Arbejde selv. Ofte ser man dog ogsaa Adipositas hos
Individer, der udretter et betydeligt legemligt Arbejde, og som ikke
er bange for at bevæge sig meget og lægge Kræfterne i, selv uden over
dreven stor Appetit hos disse Mennesker. Forklaringen her kan være
den, at de er i Stand til at økonomisere med deres Kraft, Eks. kan
være i Stand til at gaa lange Stræk uden derved at sætte Stofskiftet
op i saa høj Grad som andre, der præsterer den samme Ydelse.
Først naar alle disse Muligheder er bortelimineret, maa man tage
sin Tilflugt til den Forklaring, at der ligger en Stofskiftelidelse til
Grund, hyppigst en Hypothyreoidisme med Nedsættelse af Basalstof
skiftet, men muligvis ogsaa andre endocrine Forstyrrelser.
Da Spørgsmaalet om Adipositas Ætiologi kan have Betydning for
Behandlingen, har jeg et Aar igennem opgjort de paa Bispebjerg
Hospitals Afd. B indlagte Patienter, for derved at prøve at komme
til Klarhed over de forskellige Formers Hyppighed, spec. søge at
faa klarlagt, hvor ofte der ligger reelle Stofskifteanomalier til
Grund, hvor ofte vi staar over for en ægte endogen Adipositas.
Som Adipositaspatienter har jeg regnet alle, hvis Vægt overskred
Normen med mere end 10% . Som Normalværdier har jeg anvendt de
i Forsikringsselskabet Hafnia’s Vægttabel angivne. Dette er Gennem
snitsværdier for danske Personer, der har søgt Optagelse til Livs
forsikring, og maa nogenlunde repræsentere den danske Gennemsnits
vægt. Man maa dog gøre sig klart, at de paa ingen Maade repræsen
terer Idealvægten, men navnlig hos ældre ligger langt over denne. Det
kan jo ikke betegnes som ideelt, at f. Eks. en Mand paa
180
cm fra
20
til
45
Aarsalderen lægger
10
kg paa i Vægt, fra
76
til 86 kg, men
der er altsaa desværre det »normale«.
I Løbet a f
1937
indl. paa Afd. i alt
3005
Patienter. Blandt disse
fandt jeg de 10% overskredet hos ikke mindre end
291
, d. v. s. hos
ca.
10
% a f dem, sandsynligvis lidt mere, da nogle Adipositaspati
enter ikke er medregnet a f forsk. Grunde. Nogle var for daarlige,
til at man kunde veje dem, andre blev hurtigt omvisiteret til andre
Afdelinger, saa Tallet
291
maa betragtes som Minimumstal. Over
skridelsen varierede mellem 10 og
91
%.
Der var langt flere Kvinder end Mænd i Materialet, men noget
bestemt Forhold kan man ikke deraf udtale sig om, dels fordi Afde
lingen har dobbelt saa mange Kvindepladser som Mandspladser,
dels fordi Kvinderne oftere indlægges til Behandling for Adipositas




