216 / 306
end Mændene. Heller ikke Mortaliteten blandt Adipositaspatien-
terne kan man paa det foreliggende Materiale udtale noget om,
da netop de særlig daarlige, ofte moribunde Adipositaspatienter,
ikke har kunnet vejes og maales og derfor ikke er medregnet i Mate
rialet.
De Spørgsmaal, som jeg i særlig Grad har haft Opmærksomheden
henvendt paa, er dem, som event, kunde afsløre endocrine Forstyr
relser. Hos en stor Del a f Patienterne har jeg derfor noteret Oplys
ninger om Hudens Forhold, Haarbeklædning, Fedtfoi delingen,
Hjerteaktion, Blodtryk, Blodsukker, Basalstofskifte, Giand. thyre-
oideas Størrelse, Menstruationens Forhold, Antal Fødsler, Udskil
lelse af gonadotropt Hormon i Urinen samt tidligere Behandling
med organotherapeutiske Præparater og Virkningen deraf. Desuden
har jeg søgt at faa Klarhed over deres Psyke, deres Appetit, event.
Forkærlighed for bestemte Spiser, deres Kost, hvornaar Vægtfor
øgelsen har fundet Sted, og hvad Aarsagen har været deitil. Fndelig
har jeg noteret mig de komplicerende Lidelser, især saadanne som
kunde tænkes at staa i Aarsagsforhold til Fedmen, og til sidst anført
Effekten af den Behandling, de paagældende Patienter var under
kastet under Indlæggelsen, i langt de fleste Tilfælde udelukkende
diætetisk Behandling.
Skønt bl. a. Eggert Møller (Acta med. scand.
74
-
341
-
1931
) har
paavist, at man i praktisk talt alle Tilfælde kan gennemføre en Affed
ning ad ren diætetisk Vej, uden Anvendelse af Medikamenter, bruges
saadanne endnu i meget udstrakt Grad. Det stofskifteforøgende
Præparat, Alphadinitrophenol, som ikke skulde have Thyreoidinets
skadelige Indflydelse paa Hjertet, opnaaede kun en kort Levetid,
da der dels var delte Meninger om Effekten, og navnlig fordi der
efterhaanden fremkom talrige Meddelelser om farlige Komplikationer
ved Behandlingen, Agranulocytose, Cataract o. a. Man har i den
senere Tid forsøgt Behandling med andre Hormonpræparater. Da
det navnlig drejer sig om Kvinder, og da det har været en udbredt
Anskuelse, at Adipositas ofte øges ved Klimakteriet, skulde det være
en nærliggende Slutning, at Aarsagen var en forandret Funktion
af Ovarierne, og at det derfor vilde være rationelt at søge at behaandle
Adipositas med Ovariehormoner. Som tidligere nævnt kan imidlertid
den klimakterielle Fedme forklares paa anden Maade, selv om den
forandrede Ovariefunktion maaske spiller nogen Rolle.
I det følgende vil jeg gøre Rede for, hvilke Oplysninger mit Materi
ale giver med Hensyn til Grundlaget for rationel Hormonbehandling
af Adipositas.
Blandt de
3005
Patienter fandtes kun hos
16
kliniske Tegn paa
Hypothyreoidisme, d. v. s. i ca.
5
%.
I en Periode blev alle Patienter udspurgt, om hvorvidt de havde
anvendt »Afmagringspiller«, spec. Thyreoidin, hvorledes dette havde
212