222 / 306
F ra B ispebjerg H ospitals R øiitgenklinik.
(Chef: Overlæge
Chr. I. Baastrup).
CALCINOSIS INTERSTITIALIS
A f
Jørgen E. Thygesen.
Der foreligger ikke nogen skarp Definition a f Begrebet Calcinóse;
Betydningen a f Ordet er ret ubestemt, idet det kun betegner loka
le, multiple eller generaliserede patologiske Kalkaflejringer uden
Hensyn til deres Lokalisation.
Den uheldige Betegnelse »Kalkgigt« har været anvendt som Syno
nym for lokal Calcinóse, men Ordet Kalkgigt bør udgaa a f den
medicinske Nomenklatur.
De første Tilfælde a f det mærkelige Sygdomsbillede, som betegnes
Calcinóse, er beskrevet a f Teissier (
1877)1
og Weber (
1878
)2.
Teissier’s Tilfælde var en
21
-aarig Kvinde, som siden Barndom
men havde haft multiple, fluktuerende Knuder, lignende kolde
Abscesser, næsten overalt, men især omkring de store Led. Fra An
samlingerne udstødtes kalkholdigt Detritus.
Weber meddelte et Tilfælde af subcutane og cutane Forkalkninger
i Forbindelse med Sklerodactyli.
Calcinosen er en sjælden Sygdom, men dens Morbiditet er langtfra
saa ringe, at Sygdommen kan frakendes klinisk Interesse, idet
Literaturen nu rummer ca.
140
Tilfælde.
Omfattende Literaturoversigt er givet a f Steinitz3, Weissenbach4
Durham5 og Brooks6.
I dansk medicinsk Litteratur er meddelt enkelte Tilfælde af de
F in eL ich t7, Emanuel8 og Holten9.
Steinitz3 deler Calcinosens kliniske Billede i to Hovedtyper:
Calcinosis circumscripta (Reines) og Calcinosis universalis (Verse),
der paa en Række Punkter viser forskellig Forløbsmaade og Ytrings
form, men iøvrigt synes at gaa jævnt over i hinanden.
Teissier’s Tilfælde svarer til den universelle og Webers til den
circumscripte Form.
Hvorvidt en oprindelig circumscript Calcinóse kan gaa over i en
universel er uafgjort, men næppe sandsynligt.
Calcinosis circumscripta
forekommer hovedsagelig hos ældre
Kvinder. Kalkaflejringerne er sædvanligvis symmetrisk fordelt og
begrænset til Cutis og Subcutis, særligt omkring de smaa Ekstre
mitetsled, specielt Fingerleddene. I Fingerpulpa ligger de volart og
lateralt for processus unguiculares. Paa Røntgenbilledet giver de