224 / 306
220
Hudforkalkninger træffes ved en Række Tilstande, der nogenlunde
let kendes fra Calcinosen, saaledes ved:
1
) forkalkede Hudtumores (osteoplastiske Carcinom- og Sarkomme-
tastaser, cystiske Adenomer i Svedkirtler).
2
) superficielt beliggende Karforkalkninger (Phlebosclerose).
3
) Kalcifikationer af gamle Betændelsesprocesser (Lupus og Lues).
4
) Lipodystrofia progressiva.
5
) Nekrose af Fedtvæv i Subcutis.
6) Operationscicatricer.
Metastatisk i Huden ved:
7
) Leukæmi, multiple Myelomer, Osteomyelitis, Hyperparathy-
reoidisme, Hyperpituitarisme, Virchows Kalkmetastase (her er
der samtidigt Nefritis og Organforkalkninger, som aldrig findes
ved ægte Calcinóse).
En Mængde højest forskelligartede, isolerede Forkalkninger kan
udelukkes, naar de ikke interesserer Huden eller det subcutane Væv.
Ved den universelle Calcinóse drejer Differentialdiagnosen sig
bl. a. om:
1
) Myositis ossificans progressiva. Ved denne Sygdom dannes
ægte Knogle, ikke Forkalkninger, og som oftest findes Misdannelser
f. Eks. Microdactyli, der er meget sjælden og mindre udtalt ved
Calcinóse.
2
) Dermatomyositis (Hudforkalkninger mangler) og
3
) Trichinose (De forkalkede Cysticercer er dog let kendelige paa
Røntgenbilledet).
Særlig Interesse har Differentialdiagnosen af universel og circum-
script Calcinóse overfor
4
) Tuberkulose,
idet fluktuerende Calcinoseknuder, især paraarticulære, kan imponere
som kolde »Abscesser«. Endnu større bliver Ligheden, naar hertil
føjer sig ulcerative Processer og Fisteldannelse. Tuberkuløse Sænk
ningsabscesser kan forkalke og faa differentialdiagnostisk Betydning.
Det er beklageligt at histologisk Undersøgelse kun er foretaget i
faa af de meddelte Tilfælde, da den sparsomme Literatur er delvis
uoverensstemmende.
Blandt de fleste Undersøgere11-12-13-14 synes der dog at være
Enighed om at Forkalkningen finder Sted i Bindevæv.
Omkring Kalkfoci findes Forandringer varierende med Foci’s
Alder13-14-15 saaledes at ældre Foci formelig er omgivet a f en
Kapsel af tæt, kærnefattigt, hyalinsklerotisk Væv med enkelte
Kæmpeceller, medens yngre er lejret i mere eller mindre rigeligt
Granulationsvæv med Monocyt-, Plasmacelle- og Rundcelleinfil-
tration.
Forandringerne i Bindevævet antages a f nogle at være (»Durch