Kjobenhavn

e t Skilt egentlig kun tegnes til en bestem t Plads. Men altfor

ofte m ang le r e th v e rt Begreb om, a t disse Dele bø r tage Hensyn til hve rand re . Meget ofte vil Skiltene he lt dæ kke Husets

nederste Etage eller Etager, og m an bø r d a ikke i Skiltene

lave en forlo ren A rk itek tu r i Modstrid m ed selve Huset, saa

de ttes øv re Del komm e r til a t »svæve i Luften«. Skiltet m aa

he lst alene v irke som en Paaskrift p a a Huse t; de t m a a derfor nødig bestaa a f synderlig ande t end Bogstaver, og disse

m a a væ re let læselige — K ruseduller e r a ltid en vanskelig

Ting, men yndes ganske vist meget til a t dække ov e r Mangel

p a a virkelig Smag og Rythmefølelse. Man tæ nk e sig et dundrende m oderne Krusedulleskilt, eller b lo t e t Rococoskilt,

p a a e t Hus i k lassisk eller m oderne , streng S til! De frie og

lunefulde Slyngninger (enten m an nu k a ld e r dem »Studio«-

stil eller BiNDESBøLL-Stil e ller noget tredie) k an egentlig kun

føre en uskadelig Tilværelse, hvo r de h a r P lads nok til at

væ re ganske uafhæng ige a f Omgivelserne — f. Ex. i Bogdeko ra tion . Paa Bygninger og Møbler v irk e r de opløsende,

fordi deres N a tu r e r udenfo r Lov og Konstruk tion . De betegne r Kulm inationen a f en m oderne Periode, som hos os

sluttede a f m ed en s tæ rk t personlig Pointe, og denne egner

sig ikke til a t efterlignes i en »Skole«.

Medens de p la tte Skilte, p a a selve H usm u ren , he lst kun

b ø r indeholde Bogstaver, e r de r til Gengæld fortræ ffelig Anvendelse fo r Billedskilte, h vo r disse kan hænges ud fra Muren . Selvfølgelig m a a de ikke rage ud over K ø rebanen , men

kun ove r Fortove t, og de r e r ingen fornuftig Mening i a t opre tho lde e t Fo rbud imod dem, hvis Begrundelse e r ufattelig.

Frem springende Skilte v irke r bed re vejledende fo r Publikum end p la tte Skilte, og de k an væ re en m a lerisk P ryd i

Gadebilledet. Man m indes de gam le Skilte fo r G larm estre ,

K leinsmede, H andskem age re , K amm agere , og Farvernes

lange smeldende Faner. H e r e r et Felt, h v o r F an tasien kunde

bo ltre sig.

D er e r meget ande t: der e r de gam le Lyg ter, de mange Opstand e re til elektrisk Lys, elektriske Ledninger, Nedgange

til underjo rd iske Anlæg, eventuelt underjo rd iske Banestationer, og m aa ske meget vil komm e, vi nu ikke d rømm e r

om. Det vil a ltsamm en k ræ v e sin Ret og sin Plads, og det

kan a ltsamm en give Lejlighed til Udfoldelse a f god eller slet

Smag. Foreløbig e r de r m est Sandsynlighed fo r de t sidste,

th i h a r end den gode Smag flere og flere ivrige Kombattan-