112 / 208
96
den nok ogsaa i Provinsbyerne). H v e r Gang jeg nu
komm e r forbi, sa a h a r jeg
en Følelse af, a t noget godt
e r tage t fra mig, og det er
ganske givet, a t St. Annæ
Plads e r bleven forringet.
Dette lille H jø rne hørte
med dertil, og selv om Skurene ab so lu t skulde forsvinde, kunde de t have bev a re t og endda udviklet
sin Skønhed. Det skulde
ikke h a ft G ræsp læne, men
behold t sin S tenbro , og i
sin inderste Krog under
T ræ e rne kunde de t ha ft en
S tenbæ nk e ller en lille, lav
Brønd*) eller Monument
a f a rk itek ton iske Form er
som en Obelisk, en Vase
eller lignende.
D er e r S tede r i Byen, der
stadig ligger hen som und e r e t stiltiende Løfte om,
a t de r a ldrig skal komm e
and e t end D isharm on i ud
a f dem . Det gæ lder særlig
P ladsen fo ran Kunstmuseet i Sølvgade. Den begynder godt syd fra , med
Rosenborg og Observa to riet, som ligger hø jt og frejdigt (medens M ineralogisk
Museum og Polyteknisk
Læ re an s ta lt dukke r sig
saa underlig vanføre). Til
den anden Side h a r vi den
*) Som f. Ex. den, der nu staar i
en Miniaturørken med Plankeværk om foran Klampenborgba-
negaarden.