114 / 208
samm en blevet »pænt« og »ordentligt« og m ode rne — en
Pænhed a f om tren t samm e Art, som da m an sløjfede det gam le H an e ta a rn p a a Nørrevoldgade og p a a dets P lads lagde en
Rundkreds a f Brosten til behagelig Erindring. S taa r Pladsen
fo ran Museet m e re til a t redde? Den eneste Udvej bliver vel
den, som ligger langt ud i Frem tiden, a t fylde Pladsen med
en bed re Tilbygning foran den gamle.
D e r e r et Sted m id t i Byen, som vel e r sm uk t nu, m en som
dog ved passende Røgt kunde blive endnu bedre, e n h e l lille
Herlighed, det e r Pladsen omkring Frue Kirke. Man kunde
bøde p a a Dyrkøb og p a a Pladsen fo ran K irkens Fron t, thi
begge S teder trænges de r til et eller andet. Paa Dy rkøb kunde m an p lan te 2 Rækker T ræ e r over mod H u sræ kken , med
2 K ø rebane r imellem fo r den Smule Vognfærdsel, h e r er;
saa kunde de r blive stille og hyggeligt, det baggaardsagtige
Præg kunde afløses a f et Slags Mindelse om den gam le Kir-
kegaa rd ; T ræ e rne kunde slutte lun t om Kirkens Sidefagade,
medens den b redere , festligere Plads ligger m e llem Kirken
og Universitetet. Pladsen foran Kirkens F ron t kunde hjæ lpes
ved en enkelt Række T ræ r langs dens to Sider, fra Nø rregade til S tud iestræde — ikke foran Bispegaarden —, og i dens
lukkede H jørne kunde anbringes et lav t M onum ent a f ark itek tonisk K a rak te r, de r ikke vilde s ta a Fæ rdselen ivejen. Saa-
ledes kunde de r komm e en Helhed ud a f de tte Sted, f ra hvilken Side m an saa kom dertil. Man tæ nke sig en Vandring
fra Kann ikestræde ad Dyrkøb om fo ran Kirken, m ed Petri
T a a rn som sidste Billede.
A propos Metropolitanskolen, som h ø re r i den G rad med
til Pladsens Helhed og i sig selv e r sa a g o d : det vilde dog
væ re Synd og Skam , om m an ned rev den, og hv ilken vanvittig vanskelig Opgave vilde det ikke blive for en Arkitekt
a t sæ tte noget ande t i Stedet! Det tu rd e dog foreløbig væ re
nok, a t vi e r komne a f med Efterslægtens G aard .
H vad fo ran e r sagt, e r kun en Række sp red te Bemæ rkninger, i al Beskedenhed en Enkeltmands T anke r og Ind tryk
m ed Hensyn til en Række konk re te Forhold . D er e r ikke forsøgt a t opstille noget Slags System a f faste Regler. N aa r vi
k lage r ove r a lt de t slemme, som i T idernes Løb e r ske t med
v o r By, e r det naturligvis, fo r a t vi i F rem tiden k an beflitte
os p a a a t væ re bed re og m e re vidtskuende. Men p a a For-