119 / 208
Mulighed for at faa et herligt Resultat ud af sine Dumheder — som naar en fattig
Familiefader køber en Lotteriseddel og vinder det store Lod.
Og
hvem Frederik
den Femte var, véd vi jo dog
i hvert Fald alle. Men hav de Danmark for saa og saa
mange Menneskealdre siden været inde i en Monumentperiode som den, vi nu
lever i, vilde vi være bleven
belemrede med Billedstøtter a f Tøger Reenberg og
Wadskiær, v i, som endnu
ikke har haft Raad til at give vor Ærbødighed for
S
ø
ren Kierkegaard og Frederik Pa ludan -M u ller synligt Udtryk.
At de r a f og til sæ ttes Monum en t fo r en M and , der
ikke bu rde udm æ rk e s paa
denne Maade, e r im idlertid
ikke nogen første Klasses
U lykke. Langt m e re h a r det
naturligvis a t betyde, n a a r
M onum enterne ikke k an
hævde deres Plads ikke alene som god, m en som levedygtig Kunst. H e r m a a da
understreges — det bu rde
ikke væ re nødvendigt —,
a t det ingenlunde e r nok,
om A rbejdet fyldestgør de
K rav , Sam tiden stiller til et
plastisk Kunstvæ rk iAlmindelighed. Vi gaa r ind i en
Billedhuggers Væ rksted eller op p aa Udstillingen og
se r p a a en Po rtræ tsta tue .