124 / 208
de m est kyndige og de n a iv e s te , de na tu rlig t op fa ttende og
de m est raffinerede Absin thdrikkere ogO rch idédy rkere m ø des i en fælles Dom : Et M akvæ rk , som , hvis de r v a r Retfærdighed til, den Retfærdighed, de r h a r sin bedste S ty rke ved
a t væ re fuldt ud hensynsløs, vilde blive ryd d e t a f Vejen og
k a s te t i Smelteovnen, sa a d e rv e d Musæet kunde blive Plads
fo r noget bed re — et plastisk Værk m ed Hen tydn ing til vo r
Kunst og dens bedste Mænd eller en Fon tæne , hvis Stil og
Udsmykning kunde sæ tte den besøgende i Stemning. Den
M orskab , m an m aa ske k a n have af a t beskue de ganske vist
fæ nom ena lt pudserlige Løver, de r synes opstillede fo r a t lade
sig fotografere for »Fliegende Blåtter«, e r dog for d y rt betalt,
n a a r m an ikke kan blive fri for sam tidigt a t se p a a Damen ,
som m ed de t næ ste Skridt, hun gør, uundgaaeligt m a a snuble i sine Skø rte r og dumpe p a a Hovedet ned a f de t Stykke
Godtkøbs Snedkerarbe jde , h v o rp a a hun e r anb rag t. Men —
hun e r d e r nu en Gang, og s a a fa a r hun vel blive staaende ,
indtil hun i A a rhund rede rnes Løb h a r vundet Hæ vd som
æ rvæ rd ig Antikvitet, sa ad an som de t e r tim edes »Hesten«
p a a Kongens Ny torv . Hensynsløshed , nej Gud fri os, det vil
vi h e r til Lands m indst a f alt have Ord for. Vi m a a tage
»Hensyn« baad e til den afdøde Billedhuggers i K raft a f and re Frem bringelser m ed Rette hæ d rede E ftermæ le — m a a ske h a r h an ogsaa efterlad t sig Onkler, T an te r eller Fæ tteres
Fæ ttere , som de t vilde væ re Synd a t støde—, til M indesmær-
kets Navn, til de allerhøjeste Personligheder, om hvem Insk rip tionerne melder, og vel til en ha lv eller en hel Snes an d re Ting. A ltsaa: »Lass die Bestie stehen«, som
G oe the
sagde om de t syvfodede H exam e ter.
Med he lt andre , om end m aaske ikke venligere Følelser ser
vi p a a
R ud o lf Tegners
F insenmonum ent, »Mod Lyset«, som
det ogsaa kaldes. H e r lyde r Hovedank lagen ikke p a a Sløjhed eller Mangel p aa Indhold, he ller ikke p a a en Formgivning, som m ed nogen Ret kan drages ind und e r det kom iskes
Om raade , m en p a a gennem ført Misbrug a f oprindeligt gode
Evner og a f udv ik let Rutine —p a a et ad Refleksionens Vej e rhv e rv e t Skævsyn for, hvad almengyldig og levedygtig Kunst
skal indeho lde og ud trykke .
En Figurgruppe til Forherligelse a f
N ie ls Finsen
og hans
sto re Bedrift —, k an de r vel tænkes nogen Opgave, hvis n a turlige Løsning m ed s tø rre Ret m a a siges a t ligge lige for! En
Lovsang til Lyset, de t evige Lys, Frelsen ud af, hv ad de r
108