Kjobenhavn

Skamm e! H vo r e r h an ikke frejdig og levende, p ræ ge t af

ungdommelig Styrke, na tu rlig t bevæget i listende G ang ! Ikke

noget udmæ rke t, m en dog e t Stykke Skulptur, de r h a r en

Del a t sige netop i de Omgivelser, hvo ri det e r stillet, og som

fortjener a t ses p a a m ed m ere O pmæ rk som hed og Agtelse

end den, de r sædvanligt bliver det til Del.

Om Busten, d e r er opstillet ved Kast elsvejen til Minde om

Døvstumm es agens F o rkæm pe r

P .A.Castberg,

k an m an fa tte

sig i Korthed ; det e r et m aadelig t D ile ttan tp roduk t, der, om

det endelig skulde støbes, bu rde væ re t ho ld t inden for Ansta ltens Vægge. Det e r b leven k a ld t et »fordringsløst« Arbejde. H vo r taabeligt! Som om nogen Sinde et Arbejde kunde

betegnes som fordringsløst, n a a r det fik Plads ved a lfa r Vej

til almindelig Beskuelse! Et Monument e r a l t i d fordrings-

fuldt, det fordringsfuldeste a f alt. Den, som ikke m ed Rette

k an gøre sig gæ ldende som Ophav til noget betydeligt, skal

holde sig tilbage — eller vises tilbage. H an fo rd re r i Følge

Sagens N a tu r en O pmæ rksom hed , de r ikke b ø r blive ham

til Del. De to nævn te M onum en ter e r im id lertid lidet pre ten tiøse

i Sammenligning m ed adskilligt af, hv ad d e r ellers e r bud t os

i de senere T ider; det e r da i alt Fald kun Enkeltbilleder, ud førte i ikke meget betydelig S tørrelse. Nej, sa a s la a r Kolossa lvæ rke rne fo ran K unstm usæ e t og ved Rigshospitalet anderledes h a a rd t, h v e rt p a a sin Maade. Dem k a n m an ikke

komm e uden om , hvo r gerne m an end vil.

Danmark-Monumentet og Mindesmærket for N

iels

sen

har iøvrigt foruden de vældige Dimensioner kun det tilfælles, at de begge lider af sørgelige Mangler; disse er for

hvert Kunstværks Vedkommende af særlig Oprindelse og

Karakter. Det førstnævnte er Udtryk for slap, konventionel

Kultur, senil Afmægtighed, helt igennem »sølle«, det andet

sært forskruet, hysterisk og uvornt, men præget a f energisk Kunstnerevne og interessant ved en vis Storhed i Synet

og den hensynsløse Gaaen paa, der ægger lige saa meget til

Undren som til Protest. Man ler ad H

asselriis

’

Monument

—det er ikke Harme værd —og harmes over T

egners

, hvori

der er saa meget Talent og Dygtighed, at man maa tage det

alvorligt, hvad man saa ellers dømmer om det. Om Finsen-

monumentet er der, som bekendt, flere Meninger, om Dan-

mark-Monumentet kun en. Maaske er det af alle Kjøbenhavns anseligere Friluftsskulpturer den eneste, hvorom alle,