Kjobenhavn

Alt i Orden, god Holdning, livfuld K a rak teristik , ulastelig

Modellering o. s. v. Vi finder det naturligt, a t den roses i Bladene; vi g læder os over, a t den blev lønnet m ed Guldmedail-

len. Alt m aaske m ed fuld Ret, n a a r vi b ruge r den Maalestok,

vi e r van te til og nød te til a t anlægge p a a sam tidige Lands-

mæ nds Frembringelser. Men den M aalestok e r fo r stakket,

h v o r det d re jer sig om et Stykke Skulptur, de r skal ta le til

fjerne Slægter, tydeligt, vækkende, m indende, m anende , løftende. Det kan kun Væ rket, som e r m e r e end »godt« —kun

det udmæ rkede . Kun det, som i Følge sit ind re Væ rd hæ v e r

sig hø jt ove r Nuet og dets K rav uden Paavirkning a f m ere

eller m indre tilfældig Modesmag, og uden a t væ re bestem t

a f H ensyn til denne eller hin raad end e »Retning«.

I K jøbenhavn findes de r for mange kun jæ vn t gode Monum en ter, Arbejder, som vidner om, a t den Kritik, de h a r passe re t, h a r væ re t m ere lemfældig end ønskeligt; de rnæ st

ikke faa m e re eller m ind re talentfulde og dygtige, m en ved

Siden d e ra f uhyggeligt m an ie rerede , og endelig nogle saa

elendige, a t de byde r de simpleste Sømmelighedshensyn

Trods. L ad os se p a a de a llerslemm este fø rst; s a a e r de t over-

staae t. En Statue og en Buste—

ie t g e n

ved Børsen,

a st b e r g

ved Døvstumm einstitutet.

Tietgenmonumentet er et af de mest afskrækkende Eksemplarer, vor Tid kender af Arten »Buksemænd«, et Ord,

hvormed man populært betegner staaende Mandsfigurer i

moderne Dragt. Maaske kan der være Grund til her at indskyde den Bemærkning, at Ordet ikke er heldigt, for saa vidt

det bruges i ubetinget haanlig Betydning. Opfundeter det vistnok af J. A. J

erichau

, da denne i et mismodigt Øjeblik søgte

at karakterisere sin Statue af H. C. Ø

rsted

; denne viser dog

netop, at den ganske vist ingenlunde lette Opgave, at gøre et

Par lange Bukseben taalelige som Led i et plastisk Kunstværk, ikke er uløselig —noget, som for øvrigt endnu tydeligere dokumenteres af H. V. B

issens

rederik

den S

jette

i Frederiksberg Have. Men brugt om R

asmus

ndersens

ietgen

er Ordet paa sin Plads; denne Statue gør det mest uudslettelige Indtryk just ved Udenværkerne, Bukserne, Frakken og

den høje Silkehat. Om Klædedragten udtalte i sin Tid en af

vore første Kendere paa dette Omraade, at ingen retskaffen Skræder vilde beholde en Svend i sit Brød, efter at han

blot en Gang havde leveret saadant Arbejde. HvadPetitgas

104