128 / 208
fæ ldigheder, hvilke M onum enter og and re plastiske Væ rk e r A lmenheden skal h ave a t opbygges ove r nu og i uoverskuelig Frem tid? Det blev fo r ikke længe siden s laae t fast,
a t n a a r Per eller Poul f a a r Lyst til a t lyksaliggøre os m ed et
M onum ent og stille det op i en a f de sm ukkeste og æ rvæ r-
digste offentlige H aver, k an h an hen te T illadelsen dertil hos
— Trafikm inisteren! At de r unde r saad ann e Fo rho ld absolu t ingen G rænse e r fo r de Rædsler, der k an ventes, behøver
vel ikke næ rm e re a t paavises. Og det synes d a k la rt, at Almenheden m a a k ræ v e and re Tilstande indført. En Form for
effektiv »Monumentkontrol«, de r a l t i d kunde tilfredsstille
a l l e Fordringer, vilde de t ganske vist væ re umu lig t a t finde. Men noget, som dog v a r bed re end intet, lod sig vel udspekulere, m aaske i Fo rm a f en sæ rligt besk ikket Censurkomm ission m ed Bestemmelse om , a t intet m onum en ta lt
Væ rk m a a tte opstilles p a a offentlig Plads, fø r de t v a r godkend t a f denne. Ad en saad an Vej m a a tte dog i a lt Fald de
væ rs te Skanda ler kunne ventes undgaaede.
H vad de r i det foregaaende e r gjort gæ ldende, tag e r jo Sigte p a a Væ rke r, om hvilke det k an siges, a t deres Ophavs-
mæ nd ikke h a r kunne t eller villet fyldestgøre de G rundkrav ,
som m a a stilles til hv e r den, de r skal have »alm indelige Mennesker« i Tale; det e r jo ikke for en m ind re K reds a f moderne
»Feinschmeckere«s Skyld, M onum enterne rejses. Men foruden saad ann e Sager e r de r b land t de i vo re Dage frem kom ne m e re fordringsfulde Sku lp tu re r ikke faa , d e r uden jus t at
kunne stemples som grundigt forfejlede dog ved Egenskaber,
de h a r eller mangler, k an vække Betænkeligheder. Fo r at
p røve Gyldigheden a f denne Paastand gør m an vel i a t sam menligne et og ande t a f de nye re A rbejder m ed Kunstvæ rke r, som T iderne h a r givet Patina, læ rt a t væ rd sæ tte og godkendt. I de t foregaaende e r de r h en tyd e t til H.V. B
issens
F
re
derik
den S
jette
; h e r endnu et Pa r O rd om denne Statue. Noget jæ vn e re k an m an vanskeligt tæ nk e sig, m en h v o r s to r og i
bedste Fo rstand ejendommelig gør den sig dog ikke gæ ldende, ejendommelig ved den overbev isende K arak te ristik , de
k la re , selvfølgelige Linier, s to r i sin p lastiske Holdning, der
gør det vanskeligt a t fastslaa , f ra hv ilken Side den he lst skal
ses. H vo r b liver dog ikke, jæ vn fø rte m ed den, F lerta lle t af
de nye re Po rtræ tfigu re r — lad h e r kun de ringeste af dem
112