132 / 208
afViLHELM]BissEN og
Marstrand
a f
Runeberg.
Ved e t m æ rkeligt T ræ f e r de to S ta tu e r blevet h inanden paa fa ldende lige
i Bevægelse og L inier — og s a a h a r m an stillet dem tæ t sam m en , begge p a a samm e Side a f Portalen , m edens den anden
Side foreløbigt, m aa ske for lange Tider, s ta a r tom .
— »Spildte Ord«, sagde vi. Ja , mon nu ikke a lt, h v ad der
h e r e r sagt, e r frugtesløs Tale? Er de r vel m indste Udsigt til,
a t et Monument, som en Gang h a r faa e t sin P lads anvist, nogen Sinde vil blive fly tte t eller endog he lt fjernet? eller til, at
de r skal blive tru ffe t Sikringsforanstaltninger mod yderligere Elendigheder? I hv e rt Fald vel kun en sa a re ringe. Maaske k an de r desuag tet væ re nogen Mening i, a t de, som forarges ove r de urimelige Forhold, hvo rund e r M onum entforøgelsen nu fo reg aa r, u d ta le r sig derom . Tier m an stille, vil
d e r sikke rt ikke ske nogen Forandring. Tales de r a tte r og a tte r uden Forbehold, e r de r dog altid nogen Mulighed for, at
d e r e fterhaanden k an vækkes en Folkestemning, s a a alm indelig og sa a stæ rk , a t den fa a r Magt m ed S lendrianen.
»Jeg giver ej m it H aab fo r hund rede M ark« , siger
Pedek
L a a le
og
Sigurd Muller.