Kjobenhavn

b enhavn mere!« Moderne A rk itek tu r h a r selvstændige Opgaver nok i K v a rte re rn e udenfo r de gam leVolde, h v o r Byen

gror. I det gam le K jøbenhavn bø r den resignere ; skal der

h e r bygges Nyt, hv ad naturligvis vil ske, bø r den respek te re

de t h istorisk givne. Men først og fremm es t m a a vi søge a t beva re , hv ad de r e r Bevaring væ rd , fordi det giver K jøbenhavn

dens Fysiognomi som Stad.

Endnu mødes Bygninger fra de forskelligste Tider paa Gader og Torve. Helligaandskirke med Kapel danner et malerisk, hel gotisk stilstemt Byinteriør af en egen intim Virkning, særlig naar man kommer fra Walkendorffsgade. Bagved ligger barokke »Ildebrandshuse« fra H

olbergs

Tid ogli-

geoverfor Kirken lægger man mest Mærke til »Brødrene Petersens Jomfrukloster«, en Empirebygning fra F

rederik

VI’

Dage. Og saadan er det overalt. Men naar bortses fra Hellig-

aandskirkens Kapel og de — fraset C

hristian

IV’

Bygninger — mærkværdig faa Renæssanceværker, som Hafnias

Gaard og et Par Gaarde paa Christianshavn, vi endnu har

tilbage, er det Barok, Rococo og Klassicisme der præger det

gamle Kjøbenhavn, baade Privatarkitekturen og de offentlige Bygninger. For blot at nævne enkelte Eksempler: Hvor

udmærket virker ikke en barok Hjørne-Bygning som Grev

rijs

’Palæ ved Frederiksholms Kanal, Billedhuggeren S

tan

leys

altfor lidt paaskønnede noble Gaard paa Christianshavn fra Midten af 18de Aarh. og den ualmindelig fornemt,

godt samstemte Række af Bygninger yderst paa St. Annæ

Plads fra Rococoens og Klassicismens Dage.

H v a d k a n d e r n u g ø r e s f o r a t b e v a r e d e t v æ s e n t lig e i d e t g am l e K j ø b e n h a v n s A r k i t e k t u r ?

D er e r en Gruppe Bygninger, fo r hvis Skæbne m an uvil-

kaarlig føler sig re t tryg . Det e r alle dem , d e r ejes a f Staten

og Kommunen , og hvo rtil h ø re r m ange a f vo re Monumentalbygn inger. Man g aa r med Rette ud fra , a t de pekun iæ re

Hensyn, som p riva te Ejere m aaske k an h av e Vanskelighed

ved a t komm e udenom , i disse Tilfælde altid b e ty d e r m indre. Og dog e r Frederiks Hospitals Skæbne endnu ikke ganske afgjort. Man m a a haabe , de t hele Kompleks f a a r Lov til

a t blive staaende — ikke blot, fordi vi ellers m iste r et a f vo re

sto re A rk itek tu ran læg , m en ogsaa p a a G rund a f den dem o ra liserende Virkning, dets Lem læ ste lse vilde h av e p a a den

sunde Selvopholdelsesdrift, d e r ligger i Bestræbe lserne for