133 / 208
Kolonnaden paa Amalienborg.
OM BEVARING AF GAMMEL
BYGNINGSKUNST
G
AMMEL a f Aar, m en stadig m ed samm e ukuelige T rang
til Fornyelse og Foryngelse — sa ad an e r Kjøbenhavn,
sa ad an e r den By, vi alle elsker. Den e r et Modsæ tningernes
Tegn, netop fordi den e r den gam le By, det æ rvæ rd ige Kultu rc en trum gennem mange A a rhund rede r, de t velassorte-
rede L ager af p røve t Visdom, fyld t til Tagene m ed gode og
onde E rfaringer — m en sam tidig e r p a r a t til overlegent a t
kasse re det a ltsamm en , bestandig op sa t p a a alskens Nyt,
p a a Fo rand ring å tou t prix.
Er de r et Om raade , h v o r dette Dobbeltsidige h a r givet, og
giver sig de synligste og haandgribeligste Udslag, e r det i Byens Holdning ove rfo r sig selv, sit eget Ydre og Ud tryk , som
dette e r givet i Byens Bygninger. Jeg tæ n k e r h e r særlig p a a
det gam le K jøbenhavn indenfor Voldene, Christianshavn
selvfølgelig medregnet. Paa den ene Side alle K jøbenhavner-
nes Bevidsthed om a t have en fornem , gamm el Ku ltu rby a t
bo i, deres overorden tlig veludviklede Stolthed over v o r
Bys Skønhed — og sa a alligevel den ustandselige Ly st til a t
pille ved den i Tide og Utide, gøre den om, »gøre den bedre«,
ek sperim en tere m ed nye Gadebilleder og flunkende m o derne Bygninger.
S aadan h a r det a ltid væ re t; ogsaa i gam le Dage. Men d a
117