Kjobenhavn

stens venstre Forben, har man derved vundet en Sjælsej-

endom, der aldrig kan mistes. Og saa — det er jo F

rederik

den S

yvende

og ingen anden, der rider frem foran Slottet og

hilser sit Folk, han i egen Person og ingen anden. Hermed er

vel det meste sagt. Men A

bsalon

! Det er jo en I

ngemannsk

Væbner, en Svend Trøst eller saa, ganske køn, men saa inderligubetydelig. Monumentalitet? Nej, se kun, hvor den stejlende Ganger skræver ud med Bagbenene. Hvorfor? Er det

formet saadan af kunstneriske Grunde eller ikke snarere af

tekniske, for at den tunge Bronzemasse kunde sikres mod at

knække sammen over Hestens Koder? Hvorom al Ting er,

skønt er det ikke. — Om S

allys

Monument, Rytterstatuen

paa Amalienborg Plads, er det unødvendigt at tale; nok at

nævne og til Sammenligning præsentere dette Mesterværk,

om hvilket vi jo alle véd, at det kan nævnes i samme Aande-

dræt som M

arcus

urelius

paa Capitol, C

olleoni

i Venedig,

og at dets Dejlighed fremhæves af et Fodstykke, der ikke alene i sine Forhold og Grundformer, men i hver lille Enkelthed søger sin Lige.

rederik

den F

emte

staar jo i de bedst mulige Omgivelser,

og det gør flere af vore Monumenter, som HviDTFELDT-Søjlen,

iels

uel

, Prinsesse M

arie

og Digterne foran det kongelige

Teater. Men med andre offentlige Mindesmærker, og det ikke

de ringeste er der i saa Henseende handlet uforsvarligt; et

Par af dem har man endogsaa anbragt eller hegnet saaledes,

at Hensigten dermed kunde synes at være den at unddrage

dem Offentlighedens Beskuelse. Først og fremmest

H.V.

sens

ycho

rahe

og hans T

ordenskjold

. Den første staar

ved Observatoriet, saaledes skjult af Træer og Buske, at det

er let forklarligt, at kun de allerfæreste Kjøbenhavnere véd

af dens Eksistens. Den anden har man spærret inde i et lille

Gaardhjørne ved Holmens Kirke med Jerngitter for; faar

man tilfældigvis at vide, at den staar der, og vil se den, maa

man helt hen til Gitteret og kige ind mellem Tremmerne. I

sin Tid blev det sagt, at dér maatte T

ordenskjold

anbringes;

han var for lille til at gøre sig gældende i friere Omgivelser.

Mon der nu til Dags skulde findes et Menneske, der gad spilde Ord paa at gendrive en saadan Taabelighed! — K

ristian

den F

jerdes

Statue har man stillet ved Nyboder paa et af Byens mindst befærdede Steder og givet ham en Flagstang i

Ryggen, saaSilhouetten kløves efter Længden. Foran Kunst-

musæets Hovedindgang staar to Portrætstatuer,

H.V.

issen

114