135 / 208
Grev Frljs’ Palæ ved Frederiksholms Kanal.
a a rs Bygninger til H im lene. Efterslægtens G aard e r forsvunden,
H
a r s d o r f f s
Løveapo thek ligeledes. I de herlige
Gadebilleder p a a Christianshavn og i Am aliegadekvartere t
e r de r reve t slemme Flænger. Og hvem ved, h v ad Frem tiden
vil bringe a f uhyggelige Overraske lser.
Det e r jo ikke i og fo r sig det, a t de r bygges Nyt, der e r
fo rke rt. K jøbenhavn skal selvfølgelig have Lov til a t væ re
en levende By. Det e r ikke Meningen, a t Nutidens Mennesker ængstelige skal gaa omkring og spørge: »Maa vi væ re
her?« Men det, m an kan forlange, e r Respekt for Kjøbenhavns medfød te N a tu r som A rk itek tu rby , a t vi ikke — ofte
ganske unødvendigt — gør Vold m od den ved a t berøve den
noget væsentligt, h v ad en ten nu dette e r en vis Helhed over
en Gade eller Plads, e ller det e r e t enke lt Bygningsværk,
frem ragende som A rk itek tu r, h isto risk ved sin Leven m ed
i Byens Skæbne gennem G enera tioner, og i K raft a f sin m o num en ta le Stilling e t endnu levende og v irk som t Led a f den
sto re fæ lles A rk itek tu ro rgan ism e .
Endnu h a r vi — heldigvis — noget a t miste. Men Kjøben-
havne rn e skal vide, a t det k a n m istes, a t Byen, fø r vi an e r
det, efter e t Par Bankmøder k an s ta a p lynd re t netop for no get a f det væsentlige, de r gør Byen til, hv ad den er. For
sent k an vi komm e til a t b ek end e : »Dette e r jo slet ikke Kjø-
119