54 / 208
Kjøbenhavn tages Hensyn til Arkitekturen i de gamle Bygninger, som for den kyndige taler deres eget stilfærdige Sprog
om en Kultur, der var finere end vor. Hvis man havde Øje
for dette, vilde man ikke kunne begaa en saadan Uhyrlighed som den nye Bygning i Landemærket, dette fremmedartede Misfoster af Cement, Jern og Glas, der omtrent har
ødelagt det smukke Gadebillede medTrinitatis Kirke og Run-
detaarn i Baggrunden. Hvor uendelig lidt Forstaaelse for
den særlig kjøbenhavnske Arkitektur har man ikke ogsaa
haft ved Bebyggelsen af det nye Christian IX Gade Kvarter;
alle disse prunkende Bygninger er trods deres rige Udstyrelse tomme for virkelig arkitektoniske Tanker og saa fjærnt
som muligt fra det, de burde udtrykke.
Et talende Eksempel paa, hvor liden Interesse der, selv i
de dannede Kredse, er for det gamle, ses ret af en Begivenhed,
der nylig er fuldbyrdet, idet et af de gamle Patricierhuse i
Amaliegade af sin adelige Ejer er givet til Pris for Byggespekulationen. Det blev nedrevet til Grunden, et nyt opført
til Gaden ogmedenFabriksbygningiGaarden. Og hvorledes
er saa det nye, der er kommet i Stedet? Har man haft en
tvingende Følelse af Forpligtelse til i denne fornemme Gade
at benytte de bedste forhaandenværende Kræfter forat sætte
et værdigt nyt Hus i Stedet? Ja, man har aabenbart haft
en ærlig Vilje til at ofre noget herpaa, thi Facaden med dens
Granitkvadre og Sandstenspilastre m. m. har kostet en
Masse Penge. Men de er spildte: ved Siden af de gamle fornemme Huse virker dette som en højrøstet Praler i dannet
Selskab. Denne Opstabling af kostbare Materialer har intet
med Arkitektur at gøre, saa raat og saa misforstaaet det
hele er. At vor Adel og andre Rigmænd, der ejer Ejendommene i Amaliegade, ikke har følt, at »noblesse oblige«, og
har sluttet sig sammen om at forhindre dette Indgreb i
Kvarterets Fred — det er noget af det uhyggeligste ved Sagen. Det viser ret, hvor stor den herskende Utryghed i Virkeligheden er, og at vore smukkeste Bygninger, den Dag deres Ejere ser deres Fordel ved det, vil forsvinde, og — hvad
faar vi i Stedet? — Ja, saaledes kunde man blive længe
ved, men for ikke at slutte denne lille Afhandling i altfor
mørk en Tonart, vil jeg minde om, at der med Hensyn til
et bedre Byggesæt og virkelig Sans for Gadearkitekturen
dog er mange Lyspunkter at notere. — U
lrik
P
lesners
»Aa-
huse«, hvor han — for første Gang i Nutiden, kan man gerne