Kjobenhavn

de t smukke og anselige H agem anns Kollegium, a f

l b e r t

e n s e n

e t sæ rdeles in te ressan t Eksempel paa .

N a a r vi e fte r denne hastige Om tale a f en Række Enkeltbygninger i K jøbenhavn og de Betragtninger, de tte gav Anledning til, a tte r, som vi begyndte med, s e r p a a det s a m l e d e Billede — ja , s a a m a a vi sige: det gode, d e r v itterlig

findes, d rukn e r i a lt det d a a rlig e ; de Resultater, de fa a ku ltiverede Bygherrer og Bygmestre søger a t gennem føre, kvæ les a f den kolossale U fo rstand og Ligegyldighed hos den

s to re Mængde a f Byggende, og A u to rite te rne s ta a r m ag tesløse; ved Hjælp a f en — fo rre s ten daarlig og fo ræ ld e t —

Byggelov, kan enhve r Fusker ren t skem a tisk kon s true re en

Beboelsesbygning, og Bygningskomm ission og Bygningsinsp ek tø re r v aag e r trolig over, a t alle P a rag ra ffe rne sk e r Fyldest, og a t alle Pap irerne e r i Orden, n a a r Huse t e r færdigt.

Og det e r jo meget godt og betryggende a ltsamm en .

Men det y d r e !—a t Huse t m aa ske vil ødelægge den Gade,

hvo ri de t ligger, a t det b liver a f en a fsk ræ kkende Hæslighed , a t de t ren t tekn isk set bliver daarlig t lavet, de t e r d e r

ikke en Sjæl, de r h a r Magt til a t forh ind re. Eller, som de t

e r Tilfældet flere S teder i B yen : Bygninger, d e r i og for sig

e r smukke, m en a f en forskellig K a rak te r, sæ ttes ved Siden

a f h inanden , skøn t den ene m aaske e r bygget i ho lland sk

Renæssance, den anden i italiensk o. s. v. (se bl. a. Bebyggelsen a f GI. Torv, Kultorvet). Alt sligt bu rde ikke kunne ske,

og de r bu rde væ re en Autoritet, de r kunde h jæ lpe de Byggende he r, S tadsbygm esteren f. Eks. — Tyskerne e r lang t

fo rud for os i denne Retning; de h a r i mange s tø rre og m in d re Byer en »Baub e r atung«, hvo r en a f K omm unen a n sa t

A rk itek t giver Raad og H jælp til de Byggende; denne M and

h a r flere S tæ der Ret til a t kasse re Facade r, n a a r de e r an stødelige, m en h a n h a r ogsaa Ret til a t give D ispensation f ra

enkelte Pa rag ra ffe r i Byggeloven, hvis den Byggende vil fo rpligte sig til a t bygge sm uk t — noget, d e r selvfølgelig m a a tte

kunne indføres h e r ogsaa. Med and re Ord, d e r bu rde n a turligvis i L ighed med , hv ad der e r Tilfæ ldet i m a n g e a f

Ud lande ts S to rstæ der, væ re C e n s u r p a a Bygninger, i h v e rt

Fald i de vigtigste Bydele. Der e r jo ikke Tvivl om , a t m an

h e r i L ande t, h v o r en ud s trak t personlig Frihed sk a tte s som

e t a f Nationens kosteligste K lenodier, vilde reag e re k ra ftig t

imod Tanken om en saad an Censur og la rm e op om »Tvangs-