Kjobenhavn

indo rdn e r sig fint og na tu rlig t i det sam lede Billede, noget

d e r — som vi senere skal se — desvæ rre kun e r a ltfo r sjæ lden t i k jøbenhavnske G ader og Torve. — Der e r fo r Tiden

ved a t vokse frem h e r h jemm e en s to r Beundring fo r ny e re

ty sk Bygningskunst a f den MESSEL’ske Retning (berøm t Berline r A rk itek t 1909). Man h a r ogsaa g jort enkelte Forsøg

p a a a t efterligne han s Stil i K jøbenhavn, hv ad d e r ikke e r

faldet heldigt ud. -— »Sie h ab en j a auch »gemesselt««, sagde

en ty sk A rkitekt, d e r e r en Ven a f dansk Bygningskunst, til

mig — »dass w ed e r durfen noch b rau ch en Sie«! Nej, vi skal

ikke efterligne ty sk Byggeskik, m en trøstig arbe jde v idere i

v o r S træben efter a t skabe en d a n s k p a a Grundlag a f vo re

gam le Overleveringer. — En Mand som C lemmensen ligner

i sin Opfattelse a f A rk itek tu r Messel en Del og e r fu ldkom m en s a a overlegen som denne. Og p a a Grund a f h an s Tilknytn ing til gamm el k jøbenhavnsk Byggemaade e r de t ad skilligt sundere og na tu rlige re a t følge C lemmensen end Messel, hvis Aand e r og bliver os fremm ed . (Forøvrigt sky lder

vi ogsaa Clemmensen m ange sm ukke Murstensbygninger,

saa ledes K irken i Fo rhaabn ingsho lm s Allé m ed omliggende

Bygninger).

Men trod s d e t, a t en frem ragende A rk itek t som Clemm ensen og and re e fter h am saa ledes h a r vist os de Veje, vi

b ø r følge ved Udformningen a f P u d s -A r k i t e k t u r , og skøn t

vi naturligvis ofte, n a a r det gæ lder om a t tage H ensyn til

fo rh aand envæ rend e gam le Bygninger e. 1., bø r beny tte denne, e r de r ikke Tvivl om, a t det er M u r s t e n s a r k i t e k t u r e n ,

de r b ø r væ re den he rskende h e r i L andet, og det b aad e a f

æstetiske, k limatiske og tekniske Grunde. Med Kalkpudsen

sk ju ler m an Konstruk tionen og skabe r en M a s k e , som k an

væ re tilta lende i sin Form , m en som de r dog e r noget »forlorent« ved. (N aar Pudsfladerne f. Eks. ved F rostens Indflydelse rev n e r e ller fa lde r ned, og det nøgne M u rvæ rk titte r

frem , fa a r m an en pinlig Følelse heraf). Fornyelsen , L ive t i

dansk Bygningskunst, skal den gode h aand s trøgne M ursten

bringe os, og d e n giver sig ikke ud fo r andet, end h v ad den

e r; den tilfredsstiller baade Skønhedsk rave t og de tekn iske

Fo rd ringe r; den p a sse r til vo rt K lima og — fo rhaaben tlig

— til v o r Folkeejendommelighed , jæ v n og ukunstle t, som

den er.

At Mo tiver f ra kj øbenhavnsk Puds a rk itek tu r forøv rig t k an

overføres til en Bygning a f Mursten og na tu rlig Sten, afgiver