![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0042.jpg)
mes, og som stadig havde Idealerne om »den store Stil«,
Renæssancen, for sig som det, man skulde stræbe efter.
Saaledes F. M
eldahl
og hans Elev A
lbert
J
ensen
, der sam men byggede Marmorkirken, D
ahlerup
, af hvis Værker det
kongelige Theater
(1872—74),
fra Formens Side et af de
smukkeste The atre i Europa fra nyere Tid, indtager den første Plads. (Desværre ses netop her, hvor uheldigt det er ikke
at tage Hensyn til Materialet: kun en ringe Del af Theatrets
Fagader er byggede af naturlig Sten, Resten er imiteret i Cementpuds; det hele er sort og sværtet af Støv og Kulrøg).
Ogsaa Kunstmuseet (af D
ahlerup
) er trods uheldige Enkeltheder en stort tænkt og ganske pompøs Bygning, der aldeles
ikke fortjente den Haan, hvormed den blev overøst, da den
var færdig i
1896.
— Endvidere maa til denne Retning regnes V
ilhelm
P
etersen
(der i sine unge Dage vandt 1. Præmie i Konkurrencen om Domkirkefagaden i Firenze), hvis
Hovedværk er Videnskabernes Selskabs ædelt komponerede og i huggen Sten værdigt gennemførte Bygning.
Men denne Retning maatte efterhaanden give tabt for den
frejdigt fremtrængende »danske Retning« (som dog under-
tidenhavdeenstærkitalienskBismag), der ved Bygninger som
Diakonissestiftelsen
(1876),
Kapellet paa vestre Kirkegaard
(1892),
Overformynderiet
(1894)
af H
ans
J. H
olm
;Hellig Kors
Kirken
(1890),
Soldenfeldts Stiftelse
(1894),
Landmandsbankens Bygninger Hj. af Frederiksborggade og paa GI. Kongevej og dens Tilbygning til den gamle Bank ved Holmens Kanal af S
torck
, og mange andre Bygninger viste sin Livskraft.
Ved bl. a. N
yrops
, M. B
orchs
, K
ampmanns
og W
encks
Virksomhed fornyedes og udvikledes denne Retning stad ig; nu
kom det dekorative Moment ogsaa mere og mere frem, en
Farveglæde, en Lyst til at sammenstille forskellige Materialer i al deres ofte skønne Farvevirkning, en Lyst til at lade
Fantasien spille ved en rig Ornamentik — altsammen noget,
der undertiden kunde give Anledning til, at man fordybede
sig for meget i Enkelthederne paa Bekostning af Helheds-
virkningen.
Nogle a f den A rt Indvendinger k an na turligv is gøres ved
K jøbenhavns Raadhus (af
N
y r o p
)
b aad e ved de t y d re og
indre. Men dette Bygningsværk e r dog et s a a frod ig t Udslag
a f en hø jst egena rte t glim rende fan tasirig K un s tn e rk ra ft og
sam tid ig a f en digterisk insp ire re t og na tiona lt begejstret
Aand, a t det, trod s de Brist, de r h ist og h e r k an paapeges, til