Previous Page  41 / 208 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 41 / 208 Next Page
Page Background

Massevirkning. I N a tionalbanken , Grøns Pakhus ved H o lm ens K ana l og P akhuse t ved Sukkerhuse t Phønix ved Knip-

pelsbro , i m ange Privatbygninger, m en navnlig i K jøben h avns gam le B anegaard m ed dertil hø rende Bygninger ud v ik ler h a n sin Stil videre. —Man k an sige, denne Stil e r i fo r

høj G rad p a av irk e t a f no rd ita liensk A rk itek tur, m en den e r

bearbe jde t og læm pe t e fter hjemlige Forhold. Og n a a r m an

se r sam tidige Væ rk e r a f uden landske A rk itek ter, d e r og saa

h a r søgt italienske Forbilleder, bliver m an s laae t a f den

jæ vn e Naturlighed , den usvigelige Takt, den Følelse fo r Mate ria le ts re tte Anvendelse og fo r He lheden i det Yd re, d e r

k om m e r frem i H e rho ld ts Bygninger, og som de Andre i Reglen mangler. I Tysk land isæ r frem b rag tes, navnlig e fte r Krigen i 1870, en uhy re Mængde a f M u rsten sa rk itek tu r i den

tunge, triste Stil, som Fo rfa tte ren

S

c h u l z e

-N

a u m b u r g

m ed

Rette ka ld te »Tugthusstil«. Den e r vi dog heldigvis b leve t

fo rskaanede for, ta k k e t væ re H erho ld ts og han s E leve rs

s tø rre Kultur.

At paav ise en direk te Udviklingslinie fra H e rho ld ts og ned e fter til vo re Dages A rk itek tu r vil ikke væ re let og m a a

væ re fo rbeho ld t F rem tidens Kunsth istorikere — det ligger

i h v e rt Fald ganske udenfo r denne Skitses Ramme. Men m an

k an dog ta le om , a t H e rho ld t h a r danne t Skole, og a t m o de rne dan sk A rk itek tu r, m ed alle Forskelligheder, dog h a r

visse fælles T ræk ; — det p a a s ta a r uden landske A rk itek te r,

og b aad e ved S am ta le r m ed mange a f disse og ved a t læse

Betragtninger over dansk Bygningskunst i fremm ede , isæ r

tyske , T idsskrifter h a r jeg ofte faae t dette bek ræ fte t.

H e rho ld t v a r ikke nogen særlig impulsiv e ller rom an tisk

N a tu r, m en v a r som A rk itek t først og fremm es t R e a l i s t ,

tog Opgaverne ganske jæ v n t og form ede sine Bygninger

m ed en samvittighedsfuld Bygmesters H ensyn tagen ogsaa

til alle p rak tiske Krav.

H erho ld ts Elever, og deres Elever igen lige op til de yng re

og yngste h a r tag e t i Arv fra den gam le M e s te r: h an s Kæ rlighed til og kloge Anvendelse a f M aterialet og han s k o n s truk tive Sans, h an s Afsky fo r de t affek terte og p ra lende og h an s

Pointering a f det jævne , det nyttige og — det na tiona le . —

»Den danske Retning« blev denne A rk itek tu r i sin Tid benævn t, undertiden m ed en lidt spo ttende Biklang. Thi d e r

fand tes som næ vn t A rk itek ter, de r h avde he lt and re Fo re stillinger om , hvo rledes dansk Bygningskunst skulde for-