Kjobenhavn

Hafnia (Ulrik Plesner).

Ø stasiatisk Kompagni (Gotfred Tvede).

KJØBENHAVNS NYBYGNINGER

M en Vulkan en skønne Dag aabnede sig p a a Valby

Bakke og — lig et ande t Vesuv — udspyede Aske over

K jøbenhavn, begravende denne By ligesaa fuldstændig, som

Pompeji og H e rcu lanum i sin Tid blev det, saa vilde Frem tidens A rkæologer og Kunstelskere saam æ nd ikke gøre sig

nogen Ulejlighed fo ra t faa g ra v e t—i al Fald de nyere Dele —

a f Byen ud« — saa ledes lød for nogle A ar siden en m istrø stig Kunstvens Ord. N a a r vi und e r dette m e lankolske Motto

begynder en Om tale a f k jøbenhavnske Nybygninger, e r det

dog ikke saaledes a t fo rstaa , a t vi he lt vil gøre disse Ord til

vore , men se r m an p aa den s t o r e M æ n g d e a f Bygninger,

d e r i den nye re Tid e r m y ld re t frem i K jøbenhavn, e r Betragtningen desvæ rre overvejende rigtig.

Den sidste Halvdel a f forrige A a rhund rede v a r ikke nogen

lykkelig Periode fo r k jøbenhavnsk A rk itek tur, og de r fore laa

endda sa a s to ra rted e Muligheder ved Anlæget a f de store

K v a rte re r udenfo r Voldene og — ikke m indst — p a a Gam melholm , a t m an derigennem h avde h a v t en enestaaende

Lejlighed til a t skabe den nye A rk itek tur, baade i Anlæget

a f Gader, Torve ogParke r og i selve Bygningerne; tæ nk alene

paa , hv ad K va rte re t om Søerne, rigtigt ud fo rm e t og fornuftigt bebygget, kunde have givet fo r et vidunderlig smukt, i

eu ropæ iske S to rbye r enestaaende Stadbillede! Men —Kjøbenhavn kendte ikke sin Besøgelsestid, og hvad n y tte r det nu