39 / 208
franske Indflydelse gjorde sig gæ ldende , u dm æ rk e t godt
h avde kunne t hjælpe sig m ed de Byggeemner, L and e t selv
kunde yde, og som havde s ta a e t deres Prøve gennem Aar-
hund red e r, saa m a a tte vi ogsaa kunne gøre det. Og n a a r de
gam le Bygmestre m ed disse Midler havde kunne t skabe
Væ rke r, d e r til alle Tider vil gøre sig gæ ldende som god
Bygningskunst, saa m a a tte vi søge a t kny tte den b rud te T ra dition d e r og ikke frem tu re i disse Forsøg p a a a t rea lisere
uopnaaelige Idea ler, enten de nu v a r græske, italienske eller franske . Paa den M aade kom d e n r ø d e M u r s t e n a tte r
til Æ r e og Væ rdighed. Og h e r e r det saa heldigt, a t m edens
v o rt L and e r fattigt p a a naturlige Bygningssten, s a a a t det
bliver a ltfo r d y rt a t anvende disse i alm indeligt Byggeri, saa
e jer vi um aadelige Mængder a f u dm æ rk e t L e r, d e r ved
H jæ lp a f den hø jt udviklede Teg lvæ rkstekn ik forvand les til
de bedste og sm ukkeste Mursten, de r ove rhovede t findes.
Da nu tillige den klassicerende Bygningsmaade, der herhjemme bares oppe af H
arsdorff
, C. F. H
ansen
o
. fl., efter-
haanden var ebbet ud, fordi den ikke indeholdt i sig Spirerne til en Fornyelse og i det hele var for akademisk, d a var
det, man begyndte at se sig om efter en mere nærliggende
Byggeskik. Allerede B
indesbøll
, der dog skulde formenes
at være særlig klassisk anlagt, har i forskellige Provinsbyer
— desværre ikke i Kjøbenhavn — bygget en Del offentlige
Bygninger af røde Mursten, forøvrigt uden noget særligt ejendommeligt Præg. Ogsaa C
hristian
H
ansen
, der i Athen har
bygget den skønne Universitetsbygning af pentelisk Marmor
i græsk Stil, indsaa, at han i den nordiske Luft maatte holde
sig ved Jorden. Han har bygget Kommunehospitalet, Observatoriet og Zoologisk Museum, hver for sig gode Bygninger,
men jeg synes, man kan se paa dem, at han i Virkeligheden
ikke holdt af Murstenen som Byggeemne (som Lærer paa
Akademiet sagde han til de Unge: »De maa vælge hvilken
Stil, De vil, til deres Bygningsopgaver, men der er kun én, der
duer: den græske!«). Selv H
etsch
forsøgte i den katholske
Kirke i Bredgade at anvende røde Mursten i en italiensk-ro-
mansk Stil. M
eldahl
gav i Blindeinstituttet
(1858)
en udmærket Prøve paa, hvor godt danske Herregaardsformer lader
sig overføre til en moderne Bygning. Desværre forlod han
snart denne Retning, det var og blev den italienske Renæssance, der havde hans Hjerte.
D et v a r egentlig først
H
e r h o l d t
,
de r he lt ævnede a t fo rm e
26