Kjobenhavn

alle T ider vil fa a sin m onum en ta le Plads i A rk itek tu rh isto

rien .Ogsaa i de t ifjor aabnede Bispebjerg Hosp ita l h a r Nyrop

givet os et n y t Bevis p a a , a t han s S k ab e rk ra ft e r levende, og

a t h a n h a r udv ik let sig fordelagtigt til en rolig, beherske t

Form .

a r t in

o r c h s

H ovedarbe jde r i K jøbenhavn e r den sm uk ke And reask irke (1901), Forsikringsselskabet »Danmark«

(1902) og Rigshospitalet. Den særligt i sin Helhedsvirkning

s a a fortræffeligt form ede Postbygning i Amaliegade skyldes

ogsaa ham .

a m p m a n n

h a r i sin V irksomhed hovedsagelig væ re t

kny tte t til A a rhus og and re jyd ske Byer, m en h a r bl.a. i Carls-

berg G lyp to tek (den nye re Del) sk ab t en væ rd ig Ramm e om

G lyptotekets Antiksamling. K jøbenhavns nye Hovedbane-

g a a rd (af

e n c k

)

e r foreløbig de t sidste Led i Udviklingsræ k k en H e rho ld t—H o lm—Nyrop og h a r m ange sm ukke Enk e lth ed e r isæ r i de t Indre , m edens det Ydre v irk e r noget

sm aa lig t og trykk e t. Ved den imponerende nye Centralpost-

bygning e r W enck gaae t over til a t beny tte en he lt anden

Stil, en (lidt ty sk paav irke t) Barok a f en vis m assiv K ra ft og

m ed en god og slu tte t Helhedsvirkning. Det e r mæ rke lig t

og betegnende for den Overgangstid, hvo ri vi lever, a t to i

Bund og Grund sa a forskellige Bygninger sky ldes den sam m e Mand!

Medens

t o r c k

i sin m ed Rette be røm te Bygning Abel Ka-

th rine s Stiftelse (1886) fø rst a f alle nu levende A rk itek te r a tte r søgte Tilknytning til borgerlig b a rok A rk itek tu r og i denne

Stil skab te de t lille yndefulde Bygningskompleks, d e r derfo r

gennem A rk itek tu rtidssk rifter e r kend t og sk a tte t overa lt,

lagdes ved denne Bygning den Sæd, de r i overve jende G rad

h a r s a t sin Frugt i den nyeste danske Bygningskunst.

Endvidere h a r A.

l e m m e n s e n

ved sin Bygning for F a rm aceu tisk Læ re an s ta lt (1892) ved Anvendelsen a f A rk itek tu rfo rm e r, de r v a r de he rskende i Baroktidens P a læ e r i Kjøbenhavn , vist, h vo r fortræffeligt disse, i den overlegne Kunstne rs H aand , lad e r sig anvende p a a m ode rne Bygninger, hv ad

h a n ved den senere Bebyggelse a f de t m este a f S tockholms-

gade ogG lac iska rréen m. m., de r ogsaa sky ldes h am , tilfulde

h a r bek ræ fte t. Det, de r e r særlig k a rak te ris tisk fo r Clem-

m ensens Bygninger, e r den rolige, fo rnemm e Virkning ved

fa a Midler, han s Bygninger »laver ikke Støj« i Gaden, m en