Previous Page  65 / 208 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 65 / 208 Next Page
Page Background

tvunget ind i samme Størrelse og Form. Den Enhed, der kan

opnaaesherved, bliver kun halvt gennemført og derfor værre

end ingen. Det bliver som et Kompagni Soldater med halv civil og halv militær Paaklædning.

Hvor man fuldt ud er Herre over Bebyggelsen paa begge

Sider af Gaden, som man f. Eks. var ved Nyboder, Amalienborg, Frederiksgades to Hjørner ved Bredgade og Bebyggelsen ved Søtorvet, dér kan det være naturligt at tilstræbe Symmetri og Uniformitet, men ellers vil der let fremkomme

Tilfælde som ved den anden Side af Dronning Louises Bro,

hvor der nok er bygget to Huse med Taarn af samme Form,

men a f forskellig Farve. Symmetrien og Uniformiteten maa

hellere anvendes, hvor den naturligt hører hjemme og kan

gennemføres paa en smuk Maade f. Eks. indenfor en enkelt

Ejendoms Grænser som ved Frederiks-Hospitals og Bispe-

bjærg-Hospitals Pavilloner. Den kunde bedre gennemføres

ved Gadeanlæg i Tider, hvor Smagen var mere ensartet end

nu, men selv da Frederiksstaden blev bygget, og Folk fik

Grundene gratis for at følge den Tegning, som Kongens Arkitekt havde udarbejdet, eller i det mindste de opgivne Maal

for Gesims og Vindueshøjder m. m., viste det sig ogsaa her

meget vanskeligt at faa Enheden helt gennemført. I Nancy

er der et glimrende Eksempel paa, at det kan gøres, men der

skal vistnok særlige Omstændigheder til, for at Kjøbenhavns

Kommunalbestyrelse skal ofre saa store Summer paa enFor-

skønnelse af Bebyggelsen, som dér er gjort. Naar en Del af

Bebyggelsen i Kjøbenhavn har et ensartet Præg, skyldes det

ofte, at Byggeriet efter de store Brande foregik en masse

ligesom ved mange moderne Byggeforeningshuse. Ensartetheden har her sin naturlige Grund i, at Husene opførtes

samtidig a f de samme Folk til de laveste Priser. Naar baade

Arkitekten og de praktiske Fordringer til Bygningerne i en

Gade er fælles, kan Gadens Vægge paa naturlig Maade gennemføres efter samme Plan, men selvom Fordringerne til

alle Bygninger i Byen var de samme, saa vilde det være

uoverkommeligt for een Mand at bygge en By paa Kjøbenhavns Størrelse. Og hvor skal Grænsen saa sættes? Det er

ikke alene Bebyggelsen mod Gaden, der kan være Tale om

at gennemføre efter en fælles Plan, Gaardene trænger maaske fuldt saa meget til at faa en ensartet Ramme.

Det forekommer mig derfor, at det naturlige er, a t Kommunen fastsætter Trafikgaderne, som Byen som Helhed er