17 / 162
4
unationale Retning, at
Louise Hegerman -Lindencrone
skrev sine «Danske Fortællinger». Denne gamle Bog
fra 1825 gør endnu et elskværdigt Indtryk; men
«danske» ere hendes Fortællinger kun med Hensyn
til Sted og Æmne; i Virkeligheden kunde de være
foregaaede, hvor det skulde være; man træffer hverken
danske Typer eller nationale Ejendommeligheder hos
hende. Hendes Fortællinger bære alle Præget af at
være skrevne af en blid, husmoderlig Kvinde med
naive Erfaringer. Hendes aandelige Horizont er be
grænset, og hendes Fantasi næsten jomfruelig.
Naar
man har læst Fru Hegerman-Lindencrones Noveller,
efterlade de det samme Indtryk, som naar man har
drukket et Glas rent Vand: man er forfrisket; men
man har ikke taget nogen Næring til sig. — Det
var som bekendt Sten Blicher og
Fru Gyllembourg
,
der indførte den ægte danske Novelle.
Om den
Første skal her ikke tales; den Sidste var en Kusine
(ikke Søster, som det anføres i P. Hansens Illustr.
danske Literaturhistorie II, 436) til St. Aubains Moder.
St. Aubains første Novelle er ikke trykt og
egner sig heller ikke dertil. Den er skreven i hans
fjortende Aar, Foraaret før han begyndte sin egent