32 / 151
26
SKALMURINGEN
Fra Sommeren 1608 havde det første Rosenborg altsaa
formodentlig ikke længere noget Trappetaam — uagtet et
saadant er vist paa Jan Direchsens Stik „1611“ , der dog
gaar tilbage t il von W ick's Tegning (fra c. 1607?) og derfor ikke
er noget absolut Bevis for, at Taarnet existerede endnu i 1611.
Der nævnes heller ikke senere nogen Vindeltrappe, men kun
Kilder 8 i
et Malerregnskab fra 1609 „Trapperne“ , hv ilket kan betyde
Ligeløbstrapper udvendigt eller en indvendig Trappe.
Slottet var altsaa meget forandret i det ydre. Det var
blevet solidere og maaske højere; i hvert Tilfælde vokser
Hjørnekvadrenes Højde fra 0,24 M. t il 0,32 M. Vestfa<?aden
havde faaet en regelmæssig Vindusdeling, og den synede
helt paladsagtig paa italiensk Maade uden Taarnets lodrette
Dominant — ligesom „Sparepenge“ ved Frederiksborg (
1
).
Det var tidligere teglhængt, men blev nu (14. Juli—
8
. August
1608) skifertækket. Der nævnes fra det følgende Aa r nogle
murede „Gallerier, som kommer at stande paa begge En-
K iider9
derne af det store nye Hus“ . Hvad dermed menes, er ikke
k la rt; jeg har forsøgt at udrede de forskellige Muligheder i
Kommentaren t il Kildestedet.
Ogsaa det indre bliver gennemgribende fornyet. A lle
Lofterne i Gemakkerne, undtagen paa Salen, bliver „døn-
Kiider 6
n ike t“ efter Kongens personlige Ordre (1608—1609), og der
b liver malet overalt ogsaa paa Salen. Ved denne sidste
Kilder
8
Lejlighed faar v i at vide, at Huset havde 23 Vinduer,
8
Døre
og 3 Kaminer, hvilket stemmer med Husets Størrelse, men
dog kræver nogen Forklaring (
2
). Allerede i Sommeren 1609,
før den sidste Del af Reparationen, var Slottet beboeligt.
[1)
Se Afbildningen efter et Maleri (1652) paa Gripsholm; F. Beckett, Frederiks
borg, S. 31.
(2) Se Kommentaren i Kilderne (8).