Rosenborg

DET FØRSTE ROSENBORG

Kilder

Kilde 1

Friis,

S. 43 fg.

Kilder 3

Kilder 4

Naar man gik ind i Taamet og op ad Trappen, kom man

t il den store søndre Sal (c. 24 gi. A len lang), der var „D ron

ningens Gemak“ , th i her stod endnu 1698 en gammel udhuggen

Sandstens Kamin med Dronning Anna Catharina's Ciffer „A . C“ .

V i har bestemt denne Sals Længde udfra Skillemuren i Kæl

deren. Det tilstødende Taarnværelse i „Karnappen“ kaldes

i Fortingningen med Murermester Oluf Peitersen (1606) et

„Smøckekammer“ ; det hørte naturligt sammen netop med

Dronningens Gemak. Det nordre Gemak var Kongens „Som

merstue“ eller „Sengekammer“ , 16 A len bredt og

A len

langt. V i kender disse Navne fra et snurrigt Regnskab, som

F. R. Friis har fundet, med Pottemager Lyder Staes for nogle

trinde Jernovne, han med tilbehørende Kakkelpotter har opsat

udi H. Majs. „Sommerstue i Kælderen(

) udi H. Majs. Lysthave

her udenfor Byen“ og „ i Dronningens Gemak der sammesteds."

Udstyret var ikke glimrende, men hyggeligt. Stuerne havde

Paneler og glacerede Flisegulve (gule og grønne), og i et af

Gemakkerne eller i „Smøckekammeret" lod Christian IV efter

personlig A fta le og „Angivelse“ P o v e l R um le r fra Helsingør

(„Pouell maaler“ ) male og staffere „med sidt eigedt Guld, Sølff

sampt ellers andenn adtskillige slags Finne Oliefarffuer“ et Loft,

som nu er forsvundet — med mindre det er det saakaldte

„Brudeloft“ , der hørte t il den store Sal øverst, th i det er

endnu delvis bevaret, men opsat vilkaarligt i

. Sals to Ender;

det kunde med sine mange Allegorier og Indskrifter nok være

gjort efter Christian IV 's „Angivelse“ .

D en s to re Sa l, som optog hele Overetagen — efter Be

regningen af Gulvflisemes Areal, om hvilken v i allerede har

(1) Kælder maa her betyde Stueetage, „nederste Stue“ regnet fra Salen foroven.

$e Kilder 8,