24 / 151
18
DET FØRSTE ROSENBORG
Kilder
7
.
c,
8
M. Denne Bredde er re t anselig, th i Tøjhusets Hvælv
inger er kun c.
7
M . ; Hvælvingen „nederfaldt af sig selv“ og
maatte genopmures (1608). — Der var to Kæ ld e rn e d g a n g e ,
af hvilke den østre vistnok længe var i Brug, medens den
vestre tilmuredes ved Forstærkningen af Vestfacaden og nu
væsentlig kun er kendelig ved det smukke og dybtmodel-
lerede S tik i Hvælvingen og det runde Anslag i Muren. Et
lille rundbuet Vindu, som ligeledes er tildækket udefra, ses
inderst inde i Kælderen paa Vestsiden. A lt dette er gam
meldags og forskelligt fra det senere.
Medens Nordmuren endnu har bevaret sin oprindelige
Slankhed, er de andre tre Ydermure forstærkede udefra ved
en S k a lm u r in g paa c. 0,5 M ’s Tykkelse medregnet Sokkel
stenens Fremspring; denne Tilføjelse er konstateret ved Ud
hugning i det midterste vestre Kældervindu udfor Funda
mentet af det gamle Taarn. Udefra set paa dette Sted gaar
det nye Fundament og Fa
9
ademuren tværs hen over disse
ældre Funderinger af Taarnet, i hvilke der er hugget ud,
for at de nye Kampesten kunde lægges. Paa de øvrige
Sider af den gamle Del er Skalmuringen ikke eftersøgt,
heller ikke i det firsidede Østtaarn („Karnappen“ ) og det t il
stødende Sekret, hvis Eksistens i det første Rosenborg dog
er meget problematisk, da Skiftegangen i det ydre ikke en
gang tyder paa Samtidighed af disse Partier i den forstærkede
Tilstand. Her er altsaa noget for Fremtidens Forskere at
klare. I „Karnappen“ , som er tøndehvælvet, ses paa Østsiden
en o p g iv e n F u n d e r in g , der staar c. 0,40 M indenfor Muren
ligesom en Bænk.
Vore Iagttagelser i Kælderen kan nu bekræftes ved føl
gende Kildesteder: