22 / 151
16
DET FØRSTE ROSENBORG
mærkeligt, om der andre Steder i Kongens Have fandtes en
tilsvarende Bygning, paa hvilken Kildernes Meddelelser pas
ser. (
1
)
For at prøve, hvorledes denne Opdagelse stemmer med,
hvad der architektonisk og archivalisk kan vides om det
første Rosenborg, er det bedst, at v i begynder med at studere
d e t n u væ rende S lo ts K æ ld e rp la n i det paagældende
Parti, th i et Hus bygges altid op fra Grunden og bevarer
ogsaa dér længst sin oprindelige Inddeling, selv naar Skille
rummene flyttes i de øvre Etager.
Den sydlige Del, der kan udskilles som den oprindelige,
begynder fra Nord med en (c. 0,70 M.) ty k Mur, som i Stuen
bærer en (c. 0,60 M.) ty k Mur, der paa Ydersiden — indimod
„det mørke Kammer“ — er fuget som Ydermur; dette sidste
bekræfter, at her var d e t fø rs te R o se n b o rg s N o rdga v l(2 ).
En Forstærkning paa Kældermurens Inderside tyder paa, at
der paa dette Sted i Stuen stod en K am in . Parallelt med
Nordgavlen staar et T væ r s k ille r u m i knap
6
M.
(= 12
gi.
Alen)’s Afstand; derover fandtes antagelig oprindeligt Stuens
Skillerum, som nu er rykke t knapt 2,50 M. længere mod Syd.
Den søndre Del af Kælderen dannede et stort Rum paa
c. 23 gi. Alens Længde. T ils am m e n er de to K æ ld e r ru m
c. 18 M. (=36 gi. A le n ) lange , og den fælles Bredde er
(1) Tidligere antog F. R. Friis og Bering Liisberg, at det første „Lysthus“, som
Christian IV byggede 1606—1607, var identisk med „det blaa Lysthus", senere ombygget
af Harsdorff (1773) til „Hercules-Pavillonen“; men jeg har aldrig villet gaa med paa denne
Friis, Theori, fordi alene Dimensionerne af det leverede Tømmer — 16 og 18 (Skov-)Alen,
S, 7 = 8 ,8 og 9,9 M, — er dobbelt for store for hin mindre Bygning. Liisberg ændrede jo
ogsaa senere sin Mening, som nævnt i Indledningen.
(2) Denne Mur blev undersøgt i et Par Meters Højde fra Gulvet, efter at Panelet
og Tapetet var midlertidig fjernede; der fandtes intet Spor af et Vindu men en grovere
Udmuring ligesom efter Fjernelse af et saadant?