290 / 795
2 7 6
Henrik Larsen
F jerd ing Smør og 1 Td. H av re1). Senere fik Beboerne
Tilladelse til at yde Byg i Stedet fo r Rug, for hver 20
Skp. Rug 24 Skp. Byg. Beboernes T ilstand m aa antages
at have været jævn god, fø r Krigen med Svenskerne kom.
Af en K reaturtæ lling i Anledning af Skattepaalæg i 1657
ses det, a t der p aa Gaardene da var 37 Heste, 73 Stude
og Koer, 134 F a a r og Lam og 106 Svin; desuden var
der 4 Bistokke. H eraf havde Lavrids Aagesen paa den
ene store Gaard 7 Heste, 13 Stude og Koer, 20 F a a r og
Lam og 19 Svin. For hans Nabo Christian W o rm var
Tallene 7, 20, 20 og 20. Endvidere havde Byens Hus-
mænd 10 Heste, 1 Ko, 27 F a a r og Lam og 23 Svin. Til
Sammenligning skal anføres Antallet af K reatu rer i 1682
paa Bøndergaardene, fo r Husum gaard er Tallene alt
meldt foran. Da var der p aa Gaardene 12 Beboere, der
havde 48 Heste, 8 Stude, 25 Ivøer, 9 Stk. Ungkvæg, 58
F aar, 39 Svin og 8 Bistokke. Endvidere var der i Byen
13 Husm andsfam ilier, hvo raf de 8 havde nogen Besæt
ning, nem lig ialt 14 Heste, 4 Koer, 1 Kvie, 38 F aar, 26
Svin og 3 Bistokke. I Byen var der 5 Indsiddere, hvo raf den
ene havde en Hest, og 5 Krøblinge, hvo raf nogle var gifte.
Gaardene i Byen blev ligesom Husum gaard pan tsat
til Arent B erntsen og hø rte til denne Gaard, indtil den
1671 kom til K ronen igen ved Mageskiftet med Ditlev
Rumohr. Deres L andg ildehartko rn var 1680: Nr. 1. H u
sum gaard 55 Tdr., Nr. 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 hver 9 Tdr.
2 Skp. 2 Fdk., Nr. 4 5 Tdr.
Af Markbogen og Modelbogen til Matriklen 1688 e r
fa re r m an, a t der 1682, da Byens Jo rd blev opm aalt og
takseret, gennemsnitlig hø rte 43— 44 Tdr. Agerland til
en Gaard, med Undtagelse af Nr. 4, der kun havde c. 32
Tdr. Land. Til Byen fandtes hist og her nogen Eng,
mest i Kaxvangen, m ind st i B rønshøjvangen. Paa de Eng-
!) Københavns Lens Jordebog.