18 / 295
6
med kgl. Stadfæstelse, og Silke-, Ulden- og Lærreds
kræmmerlavet 7. Juli 1688, saaledes varede det ej heller
længe, inden Urtekræmmerne paany kom ind under
ordnede Regler.
Paa Grund af Mangelen paa Lavsartikler tiltog
Urtekræmmernes og Sukkerbagernes Tal nemlig saa
stærkt, at de ældre havde ondt ved at bestaa. De
bleve derpaa enige om at indgaa med følgende An
dragende til Kongen:
„Saasom vi E. K. Majestæts tro Undersaatter af
K r y d e n e r e r e , S u k k e r b a g e r e o g I s e n k r æmme r e
her udi Staden dagligen udi vores Handel og Næring
sker stor Afbræk af en Del Fuskere og Omløbere, som
løbe her omkring i Husene med allehaande Varer at
sælge, som vi med handle, saa og af en stor Del unge
Mennesker, som sig her nedsat have og endnu dagligen
nedsætte, saa at Byen bliver saa fuld af saadanne
Folk, at den ene ikke kan have Brødet for den anden,
og dog omsider maa forlade deres Kram og gaa derfra,
som, Gud bedre det, allerede sket er, saa at vi E. K
Majestæts gamle Skatteborgere tilligemed dem Dag
efter Dag vorde ruinerede og udi Armod maa forgaa
saa man fast ikke mere kan have sit daglige Brød
eller og svare til E. K. Majestæts Skatter og andre
Kontributioner, hvorfore vi hermed udi allerstørste
Underdanighed indfly til E. K. Majestæt udi den visse
Forhaabning, at E. K. Majestæt allernaadigst lader sig
behage og bevise os den store Naade, som E. K. Maje
stæt for nogen Tid siden har bevist Silke-, Ulden- og
Lærredskræmmerne, et Kompagni under dem at slutte.
Altsaa er vores allerunderdanigste Ansøgning og Be
gæring, at E. K. Majestæt af sær kgl. Naade vilde for
unde os Krydenerere, Sukkerbagere og Isenkræmmere,
at vi og maatte slutte et Kompagni under os, som i
forrige Tider været har, om vi derved kunde blive
frelste, at vi ikke slet ganske skulle forgaa og omkomme,
hvorom vi nogle Punkter have opsat, som herhos følge,