Previous Page  84 / 92 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 84 / 92 Next Page
Page Background

77

Det var saaledes forst ved Aarct 1831 at OinstøBtidighedeilie fandtes mod­

nede nok til, at der for Alvor kande tænkes paa en ny Universitetsbygnings

Opfdrelse. Men inden vi nærmere omtale djsse’ sildigere Forhandlinger, for

derefter at betragte dem i deres Udvikling og endelige Resultat, skylde vi end­

nu, for den historiske Oversigts Skyld, her i Korthed at bemærke de Foran­

dringer, som imidlertid ere bievne giorte, eller de Foranstaltninger, som ere

blévne foiede i de ovrige efter Bombardementet paa ny istandsatte Bygninger

paa Studiigaarden. Efterat Universitetet nu havde mistet baade de Læseværel-

ser, som befandt sig i Auditoriibygningen, og tvende, som havdes til Benyttelse i

det nu ogsaa afbrændte Borchs Collegium, var der bleven stor Trang paa Audi­

torier. Man erholdt da i Aaret 1808 hos den endnu levende Procantslerinde

Pontoppidan, der beboede en rigelig Ledighed i Cooimunitetsbygningen, to Værel­

ser tij dette Brug mod aarlig Godtgidrelse

l).

Da hun Aaret derpaa dode, ef-

terat have som Enke været i Besiddelse af denne Bolig i 45 Aar, beholdtes

disse to Værelser for (len samme Bestemmelse”1) , medens det Ovrige for det

Fdrste blev indrommet en af de Professorer, hvis Residentser vare brændte”),

til fri Bolig, Paa et andet Sted i Communitetsbygningen anvistes i Aaret 1810

et Par Værelser til midlertidigt Locale for den zoologiske Afdeling af det tii

Universitetet nu skiænkede Moltkeske Naturaliecabinet0). Det Coinmunitetshuus,

der i de sidste Decennier havde væi;et Embedsbolig for QeconomusP), blev ef­

ter den sidste Oeconomi Conferentsraad Holtermanns Dod i Aaret 1815, og da

en ny Indretning i Henseende til Communitetets Regnskabssager allerede ifor-

veien var truffet, ligeledes for det Fdrste overladt en Professor til fri Beboelse.

Men kort efter blev ved kongelig Resolution af 18 Apr. 181*7 bestemt, at begge

disse Boliger skulde for Fremtidert vedblive at være Embedsboliger for Profes­

sorer?), i Stedet for tvende af de afbrændte Professorresiclentser, hvis Pladser

man da kunde afhænder), og saaledes nu ogsaa inddrages under de med Hensyn

til disse Residentser gieldende Optionsregler.

Vi vende nu tilbage til de endelige Forhandlinger om Universitetsbygnin­

gens Opfdrelse og disses Resultat. Allerede i Aaret 1819, da der nu var Ud­

sigt til, at Omstændighederne snart vilde tillade den i saa lang Tid udsatte og

med saa megen Længsel imbde seete Opbygning af Universitetet, var af Stads­

bygmester Profess.

Malling

-, efter dertil given Anledning og under Overlæg med

daværende Bygnittgscommittee, blevet udarbejdet et udfbrligt Project, hvis Plan

omfattede den hele Quarré eller Fiirkant, der udgior ‘Universitetets egentlige

Grund«), ^g ifblge hvilket Fagadebygningen, i græsk Stiil, skulde have indta-

V)

E n g elstoft

Univ. Ann. 1808. 1 B. S. 113 f.

m)

hvortil de ogsaa siden Iiave været brugte.

n) Saaledes boede Professor Wdldike her fra 1810til sin Dbd 1813, ogefter ham Prof. Theol.llor-

nemann fra 1813, indtil han i Aarct 1816, efter Etatsr.Bugges Bod, kom igicn til at hoe i cn

af de gamle Residentser.

(

o) Engelstoft

Univers. Annal. 1810. 1 B. S. 217 ff. og 1811 1 B. S. 79.

p )

ovenf. S.

68

. Atrm. y.

'

>

q)

Jvf.

Selmers

Akadem. Tidend. 1833 S. 119 ff.

r )

Dette er senere skeet. Ifdlge kongel. Resolutioner er iAaret 1825 Bygningsgrunden Nr. 43 i store

Kannikestræde, som horte til den af Etatsr. Wdldike sidst beboede Residents, bleven solgt for

3610 Rbdlr. Sdlv, og i Aaret 1827 ligeledes Bygningsgrunden Nr.'35 paa Hidrnet af store og lille

Kannikestræde, der sidst bebocdes af Conferentsraad Obelitz, afhændet for 1685 Rbdlr. r. Sdlv.

s)

I Anledning af dennePlan var det Hensigten at acqvirere for Universitetet de to ubetydelige Huso

og Grunde inden for denne Omkreds, som vare privat Eiendom, hvorfor ogsaa i Aaret 1819 det

ene af disse Huse, paa Hidrnet af Fiolstrædet og Chrystalgaden beliggende, blev kidbt.

: '

20