S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie

retning, som ansloges til henveri 700 Rdlr., maatte udredes af den kongelige

Casse, men Laboratoriet siden af Bygningscassen vedligeholdes. Efterat Consi-

storium havde havt Ledighed til at erklære sig herover, bevilgede Kongen af

sin Casse til bemeldte Laboratorii Indretning i den forhenværende botaniske

Haves Drivhims 680 Rdlr., og bestemte, at Universitetet skulde ogsaa i Frem

tiden være fri for al Udgift til samme, mod at Bygningscassen bidrog 10 Rdlr.

aarlig til dets Vedligeholdelse®). Denne Anvendelse af bemeldte Locale vedva

rede siden indtil 1807, og. bléve sædvanligen her de chemiske Forelæsninger

holdte“).

Universitets-Bygningens fierde Periode,

1807— 1836. '

Syv Decennier og fem Aar af det ottende vare henrundne, siden

Studii-

gaarden

efter Ildebranden 1728 var fremstaaet i en ny, vel ingenlunde prægtig

eller fra Architecturens Side mærkelig*), ei heller mere fuldstændig, men dog

i det Hele anseeligere og forbedret Skikkelse. I hele dette Tidsrum havde saa-

godtsom Intet udenfra forstyrret dens fredelige Roe; enkelte Farer og Afbry

delser0) gik forbi uden videre Folge. I den senere Deel af Perioden havde Ti

dens og Videnskabernes Fremskridt yttret en kiendelig Indflydelse og efterhaan-r

den bevirket en nyttigere og hensigtsmæssigere Anvendelse af forskiellige Loca-

ler, og efterat Universitetet i Aaret 1788

d)'

havde i Hertugen af Augustenborg

faaet en ligesaa virksom og nidkiær som oplyst og indsigtsfuld Patron, giordes

endnu flere nye Skridt til saa fuldstændigt som mueligt at benytte dem paa den

for Universitetets og Videnskabernes Tienesté meest frugtbare Maade. Hvad i

saa Henseende allerede var begyndt og udrettet, fortsattes med lige Opmærk

somhed, efterat Universitetet i Aaret 1805 havde faaet en forandret Overbesty

relse i det under Navn a f Directionen for Universitetet og de lærde Skoler

. oprettede nye kongelige Collegium, og i Spidsen for samme liu var traadt den

allerede i sin hidtilværende Egenskab som Universitetspatron saa fortiente Fyr

ste, der med udmærket Aandsdannelse, dyb Agtelse for Videnskaber og levende

Interesse for alt det, hvorved den hoiere Culturs Fremskridt og Udviklin

gen af det Bedre i Menneskeheden er betinget, forbandt grundige Ind

sigter, moden Erfaring, utrættelig Arbéidsomhed og den Indflydelse, som hans

satte sig baade mod den projectercdc Anvendelse af'Localct overhoved, og mod Udredelse af no

gen Erstatning til Frue Rosenstand, faldt dette Forslag bort.

o) Rescr. 7 Januar og 10 Jun. 1778.

Briinnich

a, St.

JSyerup

Univ. Ann. S. 421.

а)

Nyerup

Kiobenh. Beskrivelse

S. 310. Efter -Bombardementet blev det, da Universitetetsanatomiske

Theater nu var ddelagt, bestemt til, midlertidigen at benyttes for anatomiske Disectioner og Fore

læsninger — saa det nu har været i alle' Naturrigers Tieneste.

) I Fremmedes Oine havde den

derfor ogsaa endnu kun et-tarveligt Udseende; is. t.E. I.

E.AngcliniXJn-

derråttelser pm Kopenhamn. Stockholm 1806. S. 40.

c) 1795. 1801.

‘

d) Umiddelbart iforveien havde Universitetet paa en Tid, da Statsminister Schack-Rathlou var dets

Patron og J. Janson Procanfsler, faaet en ny Fundats (7 Mai 1788). Med Hensyn til Tidsalderens

og Videnskabernes Fremskridt, det fiilgende Patror.ats Virksombed og de mange Forandringer

og Forbedringer, som behovedes og cftcrhaanden foretages, havde det vistnok været onskcligere,

at Udgivelsen af denne nye Fundats hellere var bleven udsat til en modnerc Tidspunkt.