77 / 92
Saa Meget om Universitetsbygningernes
enkelte Dele
i denne Periode.
Med Hensyn til
Stndiigaarden i det Hele
kan endnu bemærkes Folgende. I
Aaret 1781 fik denne Gaard en ny Broelægning, hvortil Udgiften blev udredet
halvt af Universitetet og halvt af Communitetet c). 1789— 90 foretoges i den
forhen omtalte
d)
Anledning et almindeligt Eftersyn og en almindelig Istandsæt
telse af Studiigaardens Bygninger, hvormed iovrigt ingen videre Forandring var
forbunden. Under den store Ildebrand, som i Aaret 1795 (5 -7 Jun.) paa ny
overgik Staden, og ved hvilken tre Universitetet tilhorende Bygninger i Stu-
dii- og Set. Pedersstrædete) bleve iidelagte, truedes ogsaa Studiigaarden, og vilde
neppe have undgaaet en lige Skiæbne, dersom det ikke var lykket at redde den
nærliggende Frue Kirke fra at blive antændt. Da imidlertid Faren afvendtes,
vedkommer det ikke nærværende Skrifts nærmeste Oiemed, videre at omtale
denne Begivenhed, undtagen forsaavidt det kan bemærkes, at den gav Anled
ning til Fornyelsen af den ældre Tanke om at
fo r fly tte
Universitetet
f r a
Ho
vedstaden, uden at dette dog nu blev Gienstand for noget egentligt Forslag,
men kun for offentlige Droftelser eller fraraadende Forestillinger, som Bygtet
om en saadan Forflyttelse fremkaldte/). Fra 1795 til 1803
s)
vare, efter Stads-
hauptmandens Begiæring, to Auditorier paa Studiigaarden overladte Borgerska
bets Brandvagt, paa Vilkaar* at den kun maatte betiene sig deraf om Natten,
og at til hver Morgen Borde og Bænke maatte Være satte i Orden. — Da det i For-
aaret 1801 ansaaes mueligt, at formedelst fiendtligt Bombardement de Syges
Udflyttelse fra de i den ostlige Deel af Byen beliggende Hospitaler kunde blive
nodvendig, overlodes Frederiks Hospital, efter Begiæring, det store Auditorium
til Disposition i paakommende Tilfælde; ligesom ogsaa det Classenske Biblio-
thek erholdt lignende Tilsagn med Hensyn til de vigtigere Værke?, som det paa
den Maade onskede at bringe i Sikkerhed. Til Lykke blev Benyttelsen af disse
Tilladelser oyerflodig.
-■ .
Da forhen*) er handlet om Midlerne og Hielpekilderne til de academiske
Bygningers Vedligeholdelse i ældre Tider, skulle her, i Fortsættelse deraf, tilfoies nogle
70
den bagved liggende Have, som forhen havde været Oeconomu9 tillagt, saalcdcs declt og adskilt,
at deraf det sjdlige Stykke forbeholdtes den nu Oeconomus anviiste Bolig, det nordlige derimod
licnlagdes til Procantslerens Residents. Hiint horer nu til den af Etatsraad Borncmann, denne til
den sidst af afg. Etatsraad Herholdt beboede Professorvaaning.
• «) Efter det, som med Hensyn til begges Andeel i Studiigaardens Areal var paa begge Sider vedta
get. s. ,ovenf. S. 61.' Anm. h.
d)
S. 68.'
'
'
\ '
.
c) Nemlig to Professorresidentser i Studiistrædet og Valkendorfs Collegium i Set. Pedersstrædc; s. her
om
Baden
Univ. Journ. III. S. 122. ,f.
/ ) Offentligen blev den Sag droftet fornemmelig af Prof. J .
Baden
(Universit. Journ. III. S.
114 -122) og af Prof.
Ralibek
(Minerva 1795 3<lio B .), som begge anbefalede denne. Idee.
En anden Universitetslærer indgav derimod paa hdiere Sted en med mange Grunde motiveret Fore
stilling derimod. Rygtet havde angivet
Soroe
og
Colding
som de Steder, der skulde være komne i
Forslag til Universitetets Forlæggelse, hvilket gav
Badeni
Anledning til at undersdge begge disse
Steders Leilighed i saa Henseende.. Det Sande er, at intet
Forslag
til saadan Forlæggelse nogen
sinde blev indgivet. Ogsaa faldt Rygtet derom snart bort igien.
Baden
a. St. S. 122. Dette var,
saavidt bekiendt, den
fierde
Gang, Universitetets
Forjlyitelse
havde været bragt paa Bane, nemlig
1) 1658;
JSyerup
a. St. S. 165. 2) 1728; ovenf. S. 61. 3) 1771;
Nyernp
a. St, S. 279; Krit. Journ,
for 1771 S. 76 f.; («/.
Baden)
Raisonnemens om Kidbenhavns Universitet. Kidb. 1771 S. 10 ff. 4) 1795.
Det er besynderligt, at Nyerup i sine 10 Aar efter udgivne Univ. Annaler aldeles ikke omtaler de
Discussioncr herom, som dengang fandt Sted, undtagen forsaavidt han S. 379 dertil hentyder.
g )
Da denne Borgervagt ved Plac. af 11 Febr. 1803 blev afskaffet.
h)
S. 39 ff.