75 / 92
Taarns Penge, naar forst den sidste Professorresidents yar sat i Standr). Der]
med synes hele Sagen at være falden bort.
Det ’’meget slette” Consistorium fik da efterhaanden de meest nodvendige
Reparationer, som sees af Acta, indtil der i Aaret 1789, i Anledning af den
Pligt, som i den nye Universitets-Fundats af 7 Mai 178S var paalagt Procantz-
ler, at indkomme llied Forslag til de academiske Bygningers bedre Istandsættelse,
blev foretaget et almindeligt Eftersyn, og ved samme Ledighed approberet et
Forslag til ”det gamle Consistorii Udpyntning” m. v., der blev udfort i Aaret
1790. Denne Udpyntning synes dog ikke at have strakt sig videre end til ny
Gipsning og Paneel-Beklædning, nye Vinduers Indsættelse og nogen Forbedring
af Inventariet. lovrigt var det forst i Aaret 1766, at det lidet (hvælvede)
Værelse foran Consistorium s) blev forsynet med enKakkelovn. — Det er i det Fo-
i
.>
■
regaaende*) bemærket, at paa Consistorium holdtes den saa kaldte Tamperret.
1 Aaret 1754 afgav Consistorium, i Anledning af et Andragende fra Stiftamtmand
H. Sclieel om at faae et Kammer til Procuratorerne og Parterne ved Tamperret-
ten, sin Erklæring derhen, at man vel ved Consistorium havde et saadant lidet
Kammer, som var hvælvet, men at det var alt for lidet til at rumme de ved
kommende Personer, og derhos manglede Kakkelovn, som ei heller fandtes der
/
>
s
at have været, eller saaes der at
liutme
være.
I
Commimitetsby^ningen
forctoges .efterhaanden flere Forandringer. Mær
keligt nok er det, at faa Aar efter at den med saa stor Bekostning var bleven
opfort, nærmest til dens oprindelige Bestemmelse som Bespiisningsanstalt, var
man, nu Spiisningen in natura 1736 var ophævet“) og forandret tii Kostpenge,
i stor Forlegenhed med, hvortil man skulde bruge alt dette vidtlbftige Huusrum.
Naar undtages Salen neden under, hvor de saakaldte Klosterovelser holdtes, og
den Leiliglied, som beboedes af Oeconomus, stod alt det Ovrige ledigt og ubrugt.
Der blev SpbrgSmaal om at indrette Bygningen til etslags ny Regents for50-60 Alum
ner, eller at bortleie det Meeste deraf, eller at sælge til den Hoistbydende,
hvad man ikke behovede, navnlig det Stykke Bygning og Grund til Hiornet af Skiden
strædet, der kunde ansees for meest overflødigt, eller — om Universitetet havde
Evne til at tilforhandle sig disse Bygninger af Communitetet, for deraf at ind
rette to til tre Professorboliger og bortleie Resten til Fremmede“). Disse Om
handlinger forte ikke til Noget; men Veivillie og Omstændigheder skaffede Raad.
Den disponible Deel af den nederste Etage *), indtil hvor den den ibrste Port nu
er, blev efterhaanden indrbmmet Enker, især efter Professorer
y),
hvilket va
rede indtil 1805. De tilsvarende Ledigheder i anden Etage anvendtes for en
6 8
r)
s. ovenf. S. 66.
s) s. ovcnf. S. 33.
t
) S. 33.
u
) s, herom
'Nyerup
a. St. S. 25)1 ff.
J. Baden
Universit. Journal I. S. 64. fF. ncnnc forcldbige For
anstaltning blev derefter ved Resc. af 22 Aug.1755 forlænget indtil videreø (vil sige, for bestandigt).
O
Nyerup
a. St. S. 315-351.
'
i
x)
Nemlig fra Commimitetssalen af.
.' _
-
y
) Fdrst forhenværende Oeconomus Hyssings Enke, derefter Professor-Enkerne Wdldike, Rosenstand dg
Geuss, hvilken sidste i Aaret 1805, da Leiligheden behdvedes til offentlig B rug, derfor blev til-
staaet en Godtgidrelse i Penge. Det er at mærke, at kort efter Bespiisningens Afskaffelse anvistcs
Oeconomus, som, skidnt den egentlige Huusholdning var ophdrt, dog vedblev at være i Communi-
' tetets 'Tieneste i en anden Egenskab, der altid liavdc været forenet med den forste,' nemlig som
Communitetets Forvalter og Regnskabsforer, Vaaning i den til Consistorium stddende Bygning i
Gaarden, hvilken siden forblev bestandig Tienestebolig for denne Embedsmand indtil den sidste
Occonoinus’s Conferentsr. Holterinanns Ddd 1815.