72 / 92
65
mede Hbiskole, og lians Sielshoihed i , ikke at ville giore sit Navn udddeligt
som Stifter af et
nyt
Universitet, skidnt han mueligen kunde liave havt Grunde
til at tænke paa Oprettélsen af et saadantæ); hans virksomme Foranstaltninger
og Bistand til at skaffe de
Horesale
og Haller, som nu allerede kunde modtage
ham selv, saasnart mueJigt opbygte og indrettede; hans Iver for at sée Studerin
gerne ved Universitetet satte paa bedre Fod og den academiske Ungdom under-'
viist af
dygtige
Mænd, der
ene og alene
skulde opofre sig til deres vigtige Kald
og derfor ogsaa burde være bedre aflagte«); hans Foranstaltninger til at
forbedre
de academiske Læreres Lonninger
og hans gavmilde Forsorg med Hensyn til at
forsikkre dem et anstændigt og tilstrækkeligt Udkomme6); endelig hans
nye Lov
givning
selv eller den nye Universitetsfundats c) , som en Borgen for de glade
Udsigter i Fremtiden, hvilke Taleren derpaa grundede
d) ,
og hvoraf han tog An
ledning til de Opfordringer og Onsker, med hvilke det Hele passende kunde
sluttes.
4.
'
Saaledes var nu
Studiigaarden
, saavidt den nye Bygningsplan medforte,
atter istandsat, og samtlige gienopreiste Bygninger tagne i Brug til deres Bestem
melse, Communitetsbygningen i Novemb. 1731, Auditoriibygningen i Decemb.
1732
e).
Fra den Tid af, indtil en Deel deraf igien odelagdes ved Bombarde-
æ
) s. ovenf. S. 51, Denne Säg synes dog allerede at have været afgiort inden Frederik den Fier des
Düd; men maaskee er Forslaget hievet gientaget under den nye Regiering.
¿') Sigter til den da alt udkomne Fundats af 31 Mart. 1732 § 96.; jvf. Præmisserne tilFdn. af 18 Mart. s. A,
om Cathedraticum og Studiiskat.
а)
” Quos eam oh causam habere et liberalius oportet, ne quasi contemti neglcctique omittant studium
et minus periiciant, aut aliis appliccnt animum, unde emolumenti majoris fiducia”.
б) Har Heniyn til Fundatsens §§ 96 ff. T il nærmere historisk-statistisk. Oplysning deraf cr her ikke
Stedet.
'
*
■
j
e
) Taleren antydede i Forhigaaendc, og betragtede som et lykkeligt Varsel mere, den Omstændighed,
at Fundatsen var underskrevet
paa Kronprindsens Födselsdag.
d) Hvilke dog Erfaring siden viste at have været alt for sangvinske.
e) Hvad angaaer de (ivrige under Universitetet horende, ved Branden ¿idelagte, Bygninger, da ligger
det uden for nærværende Skrifts Öiemed at give Efterretning om deres Gienopförelse. For Sam
menhængens og Oversigtens Skyld skulle imidlertid her meddeles nogle fa a , tildeels fra Archivdo-
cumenter hentede, Notizer. —
Frue Kirke
til hvis nye Bygning Grundstenen lagdes d, 11 ¿Sept. 1731,
hlcv med Taarn og Alt fiirst fuldkommen færdig i Aaret 1745. Efter en under 28 Februar 1730
af Kongen approberet Accordt med adskillige Ilaandværkere vilde Arbeidsliinncn udgiiire 41,910 Rdl.
Der var ÿfirgsraaal om, intet
Spiir
at opfiire igien; men Frederik den Fierde meente, at et saa-
<fant ikke burde mangl«, fordi ” vor Frue Kirke er Hovedkirken i Residcntsétadcn, og det vil ge-
raade Kirken til Ziir og Prydelse og ellers kan være nyttig” , og resolverede under 31 Mai 1730, at
det skulde, ligesom det forrige, opföres af T ræe, bedækket med Kobber, hvilken Udgift var an-
slaaet til 14,995 Rdlr. Som Hielp til Taarnets Opbyggelse blev under 21 Sept. 1742 anordnet en
Afgift at svare af dem, som benaadedes med Characterer og Ridderordener (saakaldte
Taarn-
penge).
I Aaret 1732 beregnedes det, som dens fuldkomne Istandsættelse endnu vilde koste, til
£6000 Rdlr. —
Trinitatis Kirke
blev temmelig snart sat i Stand igien, da den havde lidt mindst,
og kunde allerede den 7 Oct, 1731 igien tages i Brug til Guijstieneste ;
Nye Tidend.
for 1731 Nr. 7.
Aarstallet 1734 hos
Nycrup
a. St. 'S. 280 er en Hukommelsesfeil, Ogsaa fik allerede 1732 Biblio-
theket Foræringer af Böger; sammest.,280 og 281.
W erlauff
Hist. Efterr. om det Kongel. Biblio
thek S. 133. Bibliothekslocalet ovénpaa at istandsætte kostede noget over 2300 Rdlr. Geheimeraad
IV. Lerche
og Biskop
Worrn
havde Joreslaact, at bygge Bibliothekct paa et andet Sted , ” for dcr-
ved stiirre Bekostning for Brandstyrscassen at menagere” ; men Frederik 4<le fandt Betænkeligheder
ved heri at giore Forandring, efterdi hans Foyfædre, höilovlig Ihukommelse, havde giort den Foran
staltning, at det skulde være ved Trinitatis Kirke, og resolverede under 27 Jun. 1729, at det skulde
forblive der og den beregnede Sum i sin Tid anvises.
Regcntscn
blev, ved den Iver, hvormed
dens Istandsættelse blev paadreven, færdig 1731
(N y erup
a. St. S. 31). De tre Collegier: Valkcn-
17