73 / 92
66
mentet 1807, foregik i deres Udvortes ingen synderlig Forandring; derimod ef-
terhaanden adskillige i Henseende til deres indre Rum og dettes Anvendelse. En
speciellere Forklaring om disse vilde her före til unyttig Vidtløftighed, og vi skulle
derfor saa meget hellere indskrænke os til, i al Korthed at omtale dem, især saadan-
ne, som kunne fortiene en större Opmærksomhed formedelst det Öiemed, hvori
de bleve foretagne.
Hvad nu först den store
Auditoriibygning
eller det egentlige Universitets-
ITuus angaacr, da stod, som ovenfor bemærket, den Deel af anden Etage, som
ikke indtoges af den store Höresal og dertil forende Opgang, indtil videre ube--
.nyttet. Dog varede det ikke længe, inden man fandt Leilighed til deraf at giöre en
passende Anvendelse. Universitetet havde siden Branden intet Anatomiekam
mer, og dog var ingen Anstalt mere nödvendig for det medicinske Studium.
Ligeledes savnede det endnu ganske et Naturaliecabinet. I Aaret 1739 blev nu
et anatomisk Theater indrettet ligeover for Auditorii-Salen, og i et Værelse ved
Siden af giordes det folgende Aar Begyndelse til et Naturaliecabinet/), begge
Dele især ved den fortiente Profess.
DethardingsS)
Bestræbelser, som dengang
var Professor'i Lægekunsten og Naturvidenskaberne *). Natyraliecabinettet blev
siden (s. nedenf.) forflyttet over i Communitetsbygningen; det anatomiske Thea
ter derimod forblev i det Hele uforandret, indtil det i Aaret 1805 ~ i Anledning
af, at det da höilig trængte til Reparation, efter det medicinske Facultets af da
tierende virksomme IJniversitetspatron, Hertugen af Augustenborg, kräftigen un
derstottede Forslag erholdt en betydelig Forbedring, hvilken blév tilendebragt i
dorfs, Borchs og Elers’s, synes allerede i Aar6t 1732
at
have været gienojiTortje. Med Professorrcsi- '
denfserne gik'det langsommere, Forst under 2 April 1732 indkom fra Bygningscommissionen et med
Tegninger ledsaget Overslag, ifölge hvilket en saadan Residentges Opbyggelse med Forhuset af
Grundmuur. vilde koste 5172 Rdlr. 3 Mk. 2 Sk ., og samtlige 11 Residentscrs 56,886 Rdlr.4Mk.6 Sk.
eller i rund Sum 55000 Rdlr., hvilken Sum Kongen under 2 Mai s; A. resolverede at maatte an
vendes til bemeldte Öiemed, dog saa, at i det indeværende Aar (1732y kun
fem
skulde opbygges og
i Stand bringes. I den nye Universitets-Fundats af 31 Mart. 1732 § 98 lovede Kongen at drage Om
sorg for, at de afbrændte Professorresidentser skulde vorde opbygte, og da nu hine fem i Aaret
1745 vare bievne færdige, ipdgik Consistorium, i Renhold til dette kongelige Lofte, med en aller
underdanigst Ansogning om de sex övrige afbrændtp Residentscrs Opbyggelse. Resultatet heraf blev,
efter flere Omhandlinger og nærmere Forestilling, en kongejig Resolution af 1 Apr. 1746, hvori
Consistorium tilkiemlegives', at Hs. Maj. til Residentsernes Opbygning havde bestemt 36,000 Rdlr* af
Taarnets Fond (Taarnpengene), naar dets Gichl og videre Rekostning var afbctalt.
Fem af disse
Bygninger vare færdige 1755, og med den siette (eller ellevte) varede det nu ei heller længe. S.
Badens
Universit. Johrnal V. S. 114 IT.
Nyerup
Univ. Ann. S. 280. Disse Billiger bleve i det Hele,
slet bygte og indrettede.
Baden
a. St. S. 116.143 ff. Af foromineldte 11 ProfessorresidenCser brændte i Aaret
1795 de tvende i Studiistrædet beliggende, som da beboedes af Professorerne Kratzenstein og N. C.
Kall (Baden Univ. Journ. 111. S. 122), hvorefter den ene af disse Residentsers Grund blev afhæn
det, og den indkomne Kiöbepriis anvendt som Hielp til den anden Professorboligs Opbygning, saa
at nu knn 10 Residentser bleve tilbage. — De tre afbrændte Frue Kirkes Præsteresidentser (s. ovenf.
S. 49), saavelsom Trinitatis Kirkes Præstebolig, blevc, som det synes, færdige i Aarene 1733 eller
1731. I Aaret 1732 forlangtes
endnu
til de forstes Opbyggelse 13000 Rdlr.., til den sidstes 3800 Rdlr.
Sognepræsterne fik imidlertid til Huiisleie hver 200 Rdlr. og Capellanerne hver 150 lldlr. aarlig.
f) Brünnich
a. St. S. X X fl". Vi savne her de nærmere Oplysninger, som Universitetets Archiv liavdc
kunnet, give.
1
g)
Han var fra 1733 til 1747, da han döde, Professor Medie, ved Kitibenhavns Universitet, tillige be
standig Decanus i det medie. Facilitet og det af Ghristian fite 1737 oprettede Collegium medicum.
Jvf. dansk-norsk Litter. Lexicon 1. S. 137.
1
7?) Det særskilte Professorat i Naturvidenskaberne, som allerede ved Christian den Tredies Fundats af
1539 var anordnet, blev — en meget uheldig Idee, som altfor tydelig viser, hvor ringe Interessen for
disse Videnskaber dengang var — vecl Cklistian den Siettes Fuhdats aiskaflet, og
Philosophia na
turalis
skulde nu {§
læres enten af en af de medicinske eller en af de mathematiske Professorer.^
Jvf.
Nyerup
a. St. S. 273.
,