S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie

Imidlertid var dog Intet skeet til dets Forbedring, hvilket blandt andet maa tilskrives

den Omstændighed, at det siden Griffenfelds Tid ingen Patron havde havt, der med

nogen Iver antog sig dets Tarv; og under de seneste besværlige Tider var det end

mere gaaet tilbage, indtil det nu ved den ulykkelige Ildebrand var kommet i

fuldkommen Uorden og saa godt som ganske oplbsl. Under disse Omstændighe

der maatte Universitetets sørgelige Tilstand nodvendigen tildrage sig Regierin

gens Opmærksomhed

i enhver Henseende

, og da just nu en Fyrste havde beste

get Thronen, der, selv ikke uden videnskabelig Dannelse, nærede en stor Yndest

for Lærdom og Videnskab, og strax fra sin Regierings Begyndelse af, efter hans

egen Erklæring, havde ’’kastet sin Attention paa det i Residentsen stiftede Univer

sitet, som i de sidste Seculis havde opfostret og frembragt saa mange for deres

Lærdom i Verden vidtberbmte ¡VTænd, men nu'formedelst Tidernes Besværlighed

og den sidste store Ildebrand var kommet i nogen Afgang ogbehbvede en og an

den Forandring og Forbedring”, saa udebleve ikke hurtige og virksomme For

holdsregler ogsaa med Hensyn til en saadan Reform. Kongens fbrste Skridt var

at beskikke en ny Universitetspatronr)^ hvortil han allerede under 16(lc Mart.

1731 med almindeligt Bifald udnævnede Geheimeraad

Iver Rosenhrands.

Kort

efter, under 26de Jun. s. A., anordnede han en Commission med Universitetspa

tronen i Spidsen *),s der fik Befaling, efter foregaaende Undersbgning, at forelægge

ham en noiagtig Beretning om Universitetets Tilstand i alle Henseender, med

Forslag og Betænkning, ’’hvorledes en ny Fundats og Anordning for Universitetet

bedst kunde indrettes, og derved alt det, som var blevet forsomt og kommet i

Afgang, redresseres, samt Videnskaber og Studeringer efterdags i bedste Maade

excoleres og Universitetet igien bringes til sin forrige overalt i Verden bekiendte

Activitet, Flor og Lustre”. Med hvilken Iver nu denne Sag blev fremmet, der

for behoves intet andet Beviis, end at inden eet Aar efter Commissionens Udnæv

nelse var den hele Reform som Lovgivningsarbeide fuldendt og den nye Univer

sitets-Fundats under 31tcMart. 1732 afKongen underskrevet *), ligesom og tilsam-

;

lernen und wenig studieren können” , opfordrer Forfatteren, en Vis Brecling, (maaskee Herman B.,

Assessor i Commerz-Collegium, f 1708) Kongen til ut befale Professorerne, flittig og daglig at læse i

alle Facultetcr, ’’damit die Studierenden was

gutes und, fruchtbares

lernen können” , og raader liam

til at oprette et. nyt Universitet i Flensborg, nærmest for Slesvigerne og Holstenerne, men ogsaa for

Danske og Norske, efter Möristrct af det i Oxford eller Halle.

r) Den Sidste, Storcanzler Ulr. Ad, Holstein , var efter Kong Frederik den Fierdes Död traadt ud af

N denne soni af de övrige haris offentlige Stillinger. Han, ligesom de tre foregaaende Patroner, havde egent

lig kun figureret som saadanne. I 10 Aar (1708-1718) havde der endog slet ingen været- At Kongen

ved nu »at beskikke en ny Patfoii opfyldte Universitetets eget Önske, sees deraf, at fra. dette var

under 8 Febr. 1731 indkommet en Ansögning til ham om,

at.cn

Patron af Hs. Kongl. Majest.s liöie

Ministris allernaadigst maatte vorde beskikket, som

kunde og vilde tale dets Tarv hos Ils. Xlajest.

og see dets Bedste befordret

, helst nu, da Universitetet ved sidste store Ildebrand var sat i

saa slet

T ilstand, som det ncppe tilforn havde været

(Originalen i Cancelliets Archiv). Universitetets Rector

var dengang den oftere omtalte Profess. Theol. og (forhenværende) Confessionarius

S. L intrup

, som

döde i Mart. s. A ., da nu Professor

Christa Bagger

tiltraadtc Rcctoratet i hans Sted.

s) Commissionens övrige Medlemmer vare: Biskop

IVorm,

Confessionarius

Frauen

, L'tatsr.

Th. Barlho-

lin

og Justitsr. Profess.

Gram.

t) Det liggdr udenfor Grændscrne af nærværende Arbeides Bestemmelse at angive de Forbedringer af

Universitetsvæsenct, som denne nye Lovgivning indförte eller tilsigtede, og kunne vi her, næst til

Fundatsen selv, henvise til

Nyerup

a. St. og

J. Möller,

a. St. De betraf deels Univcrsitctsla-rcrncs oecono-

miskc Stilling, i Henseende til hvilken der blev sorget for dein med sand Liberalitet, og deres Plig

ter, som nu nöiere bestemtes og alvorlig indskiærpedes, ileels Lærefngene, som forögedes, og Examina,

som formeredes og indrettedes bedre, deels Beneficierne ved Universitetet, især Communitetct og Re-

genfsen, der sattes paa en bedre Fod

. ; ligesom allchaandc Misbrug eller forældede Sædvaner

afskaffedes, og flere tidligere, nu ikke længere passende, Forskrifter bleve satte ud af Kraft, i