66 / 92
-
.
,
* .
1
signation bclob dette Antal sig for Tiden til 68 Personer®), Decani deriblandt
beregnede, og Oeconomus fik nu en Ordre, af Communitetets Casse at udbetale be-
1
meldte Kostpenge til Vedkommende, ligesom Facultetet ogsaa fra samme Tid af
tillagde Provsten selv, dengang Mag.
F. Nannestad
, i Betragtning af, at han
ved Ildebranden havde mistet, foruden en stor Deel af sin Eiendom, alle sine
Indkomster af Præposituret, til hans nogenledes Underholdning 2 Rdlr. ugentlig
af samme Casse. Ogsaa gav Facultetet, da det havde befundet, at paa Regent
sen ei alene Kirken, men ogsaa to Inspectioner med deres 16 dobbelte Kamre
vare for saavidt bevarede, at de med en maadelig Bekostning kunde repareres.
Ordre at lade disse, saavidt mueligt, sætte i Stand til Vaaning for nogle af de
faa Studenter, som ved Universitetetet kunde forblive, saavelsom at lade Prædi
kestolen i pirken saaledes opsætte, at Studiosi der kunde holde deres Dimis-
Prædiken, da man nu ingen anden academisk Kirke havde. lovrigt anledigede
det Tab, Oeconomus havde liidt derved, at et betydeligt Forraad af Victualier
m.m., som han for Branden havde i Beholdning, nu var odelagt, ham til at
indgaae til Kongen med Ansøgning om, at ham derfor maatte tilstaaes en Erstat
ning af 5,837 Rdlr. 2 Mk., og desuden, at ham fra Branden af maatte, indtil
Spiisningen igien begyndte, godtgiores det Samme, som i Contagionens Tid
1711®). Det Sidste satte Directionen sig imod paa Grund af, at Omstændighe
derne ikke vare de samme, eftersom i Contagionens Tid Spiisningen ikkun i
nogle Maaneder var ophævet, og Oeconomus imidlertid dog havde maattet holde
de samme Folk, men han nu ingen saadanne holdt. Hvad det Forste angik,
da blev, denne Sag, under hvis Forhandling Directeurerne ikke viste sig syn
derlig guristigen stemte lor Byssing, efter mange Omstændigheder endelig ved
kongelig Resolution af 27de Apr. 1731 afgiort derhen, at Oeconomus til Godt-
giorelsv, for hans ved Ildebranden lidte Skade paa Victualier, samt indkiobt Brænde
og Kul, skulde i hans Regnskaber eftergives 3000 Rdlr., og disse saaledes ud-
gaae af den Beholdning, han som Regnskabsforer havde at tilsvare. lovrigt gik
nu den gamle og svagelige Borgermester Byssing0) med det Samme af fra Oeco-
nomtienesten, og Facultetet antog i hans Sted den ’’ædle og libifbrnemme
”b)
Christopher Bræmer,
til hvem Byssing nu i Mai eller Jun. 1731 giorde Afleve
ring, og da ligeledes ved Syn overleverede Communitetets og Regeritsens endnu
ikke ganske færdige Bygninger. Vi vende nu tilbage til de forste.
Det er allerede forelobig bemærket, at Communitetet og deraf depende-
rende Bygninger bleve opforte uden Tilskud fra Brandstyrscassen, paa Grund
af, at Stifj^sen selv var i Besiddelse af de fornodne Midler. Allerede d. 4de
Nov. 1729 havde det theologi^ke Facultet0), som denne Stiftelses Direction, mod-
æ)
Fra 1(585 til 1709 havde ugentlig 95-97 Personer nydt Kosten paa Communitetet eller Klosteret,
som det kaldtes; men i sidstnævnte Aar var Antallet igien blevet forhdiet.til de oprindelige 100.
o) Hvor Meget detter var, derom findes ingen Oplysning i, Communitetets Archiv; ventelig 1 Rdlr.
ugentlig.
\
'
,
,
d)
Det var ham, der siden gav Alumnerne saa megen Anledning til Klage over sig som Spisemester,
og derved voldte Provst og Facultet saa mange Bryderier, at man besluttede, hellere ganske at
afskaffe Spiisningen og give Kostpenge i Stedet.
ISyerup
Univ. Annal. S. 287-291.
b)
. Han havde i 30 A ar‘været ansat ved den afddde Konges, Frederik den Fierdes, Klokken som etslags
Hofskriver, og i denne Tieneste fulgt Kongen paa flere Reiser, udstaaet mange Fatiguer, engang
faaet sin Arm brækket, nu ogsaa lidt Tab ved Ildebranden m. v ., som eecs nf hans Taksigelse til
Koifg Christian 6te. Det var vel det thcologiske Facultet, som udnævnede til Posten, men Bestal
lingen skulde conflrmcres af Kongen, om hvis Onskc Facultetet iforveien havde havt Leilighcd til
at blive underrettet.
-•
c) Dets Medlemmer vare dengang, foruden Biskoppen, Joh. Bartholin, Joh. Stcenbucli og S. Lrntrup
(tillige Confessionarius.)
i
'
' -
'
•
. •
59