![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0062.jpg)
55
paa Universitetes Vegne at overlægge. Disse vare formodentlig de samme, som
det senere i Anledning af deti kongl. Befaling af 10 Marts 1731 formelig ud
nævnte til fra sin Side at tiltræde den da anordnede nye Bygningscommission,
nemlig Profess. Math, og Hofrets-Assessor
Chr. Bagger
og Profess. Mathes. P.
Horrebov k).
Da Universitetets Archiv forlader os
l) ,
kunne vi ikke meddele nogen Un
derretning om, hvad nu i Consistorium angaaende Bygningssager blev forhandlet
og besluttet, men maae alene holde os til de Resultater deraf, som andensteds-
fra kunne være os bekiendte. Det Förste, som maatte komme under Consistorii
Overveielse, var naturligviis,
hvad
der igien skulde opbygges. De to Hoved
længder, den östlige, hvori det store Auditorium havde været, og den
sydlige, til Kirkegaarden, der havde indeholdt Naturalietheatret m. v.,' vare
afbrændte7"), og Spörgsmaalet blev da nu, hvorvidt begge Dele igien eller
strax skulde opföres. Af det, som
skete
, maa man slutte, at Consistorium, ef
ter Overlæg med Bygningscommissionen, har vedtaget, for det Forste at lade
det beroe yed Opbygningen af den östlige fornemmelig til Auditorier bestemte
Længde. Maaskee har man ved Universitetets faa Ressourcer frygtet for at
falde Brandstyrscassen för meget til Byrde, naar Alt paa eengang skulde opfo-
res og indrettes; maaskee har man ogsaa fra Bygningscommissionens Side mödt
Indvendinger med Hensyn til, at man dog for det Förste Intet havde at sætte
i et til Naturaltheater &c. bestemt Locale, efterat alle Samlinger vare brændte;
og endelig var Interessen for Naturkundskaber dengang ved Universitetet saa
ringe”) , at mueligen ogsaa af den Aarsag mindre blev taget Hensyn paa deres
Fornödenheder. Nok, Resultatet blev, at nu kun den östlige Længde skulde op
fores igien, derimod Grunden ud til (detnye) Kannikestræde forblive ubebygget,
og alene med en Muur indhegnes. Neppe kan det dog dengang have været Hensig
ten, for bestandig at lade den sidste saaledes henligge, ihvorvel det derved for
blev lige indtil vore Dage, undtagen forsaavidt der var anbragt et lidet uansee
ligt Huus til Bolig for en underordnet Betient.
Det var altsaa nu egentlig kun omAuditoriibygningen der bleV Spörgsmaal,
ligesom i denne fornemmelig om det
store Auditorium
, som igien skulde ind
rettes sammesteds. Af en Forestilling til Kongen fra Biskop Worm og Confes-
sionarius Lintrup af 29 Oct. 1729 seer man, at der, formodentlig i Begyndel
sen af Sommeren s. A., med Oberlandbygmester Krieger var bleven sluttet en
Contract angaaende Opförelsen af Universitetets Auditoriibygning (som her kaldes
ligefrem Auditorium); at efter denne Contract Bygningen skulde indrettes paa
samme Maade som tilforn ;
at de gamle Mure skulde blive staaende; at bemeldte Con
tract var af Kongen under 27 J^ii s. A. approberet °), og at siden med Bygningen var
noget avanceret?). Imidlertid befandtes det senere, at ved denne Contracts Af-
fc) Dette erfares af deres Medündcrskrift under Commissioncns Forestillinger, forsaavidt de til Univer
sitetet horende Bygninger angik. At dog ogsaa i Begyndelsen,, Canccllieraad og Professor Ramua
har paa Universitetets Vegne taget Deel i den förste Bygningscommissions Forhandlinger, sees
af
Giessings
Jubellærere II D. S. 214. Nu var han selv hieven ordentligt Medlem af Commis
sionen.
'
-
,
t) s. ovenf. Anni. h.
ni)
Paa den nordlige Side var Consistorii-Huset blevet staaende; den vestlige Længde var Communitetets.
ti)
Brünnich
a. St. S. XX . IT.
v
'
o) Denne kongl. Approbation findes ikke blandt Udfærdigelserne i Cancelliets Copieböger. Contractcns
Indhold kiende vi kun, saavidt den kan udledes af Worms og Lintrups Indberetninger.
p) Frederik 4<le skyndede bestandig paa alle dem, der havde med Bygningsvæsenet at giore, og yttrede
flere Gange sin Misfornöielse med den af ham anordnede Bygningscomraissions alt for store Langsom-