Uberegnelig var den Skade, Universitetet i materiel og oeconomisk Hen
seende havde lidt; det löb op i Tonder Guld. Dog var, som allerede af An
dre bemærket i ) , dette ikke den störste Ulykke, da et saadant Forliis, det være
nok saa stort, forvindes med Tiden. Ubodeligt var derimod Tabet af de vi
denskabelige Samlinger og Apparater, som liden havde tilintetgiort. Sörgelig for
brændte og i Ruiner begravede laae nu de for Naturens, Lægekunstens, Chemiens Stu
dium saa vigtige og lærerige Samlinger, saa mange interessante Natur-og Kunst
mærkværdigheder, fortiente, af priselig Iver besielede, Videnskabsmænds Ga
ver og Arbeider, som Universitetets Naturaltheater eller Raritetkammer og dets
anatomiske Museum, tildeels ogsaa Borchs og Elers’s Collegier, indsluttede ?);
’’Naturens Pragt var forvandlet til Steenhobe, saa at Oret, Som for gladelig
havde hentet Underviisning i disse Skoler, maatte nu bedrovet skue deres Øde
læggelse i den gloende Aske” r). Forstyrret var det astronomiske Observatorium
med dets kostbare Instrumenter, hvoriblandt den berömte Tychobraheske Him
melkugle, Prinds Ulrichs Gave; tilintetgiorte vare Urugterne af en Lon-
gomontani, en Romers og senest en P. Horrebovs mange vaagne Nætter og
moisommelige Arbeider *). Til Kul og Aske forvandlet laae Universitetets Bi
bliothek med hele dets rige Skat af Boger og Haandiskrifter *), Kongers og Fyr
sters Gaver, ædle Patriotérs Minde“),, flere Aarhundrecjers langsomme Erhverv
og til Efterslægten overleverede kostelige Arv; et i videnskabelig Henseende
saa meget föleligere Tab, da ogsaa de fleeste private Bibliotheker af nogen Bety-
denhetl vare opbrændte, og det næsten kunde være at befrygte, hvad ogsaa den
gang blev yttret^), at nu al Lærdom og Videnskab her vilde gaae tilgrunde af
Mangel paa Hielpemidler.
Efterat Branden var forbi ^ og man havde havt Tid til at oversee Skaden i
dens hele Omfang, var det Förste, man nu havde at tænke paa, naturligviis at see
Universitetets afbrændte Bygninger saasnart mueligt igien opreiste af deres Ruiner,
og her begynder da en ny Epoke i disses Historie, hvorved vi dog efter nær
værende Skrifts Plan ikkun have at giöre med den egentlige Universitetsbygning
eller Studiigaarden. ' Men forinden vi skride til at berette, hvad i denne Hen
seende blev foretaget og iværksat, bör vi ikke forbigaae, med et Par Ord at om
tale et Forslag, som Ved denne Ledighed kom under Overveielse, nemlig at for' ' 50
¿j)
Nyerup
Unjversit. Ann. S. 268.
7
q) Jonge
Kiiibenh. Beskriv. S. 323. 327.
r) M. T .
Briinnich
Dyrenes Historie. Kbhvn. 1782.Indledning;
OM
Natur-VidenskaffbrhesFremgang
under de danske Konger siden Universitetets Stiftelse S. XX.
s)
Horrebov
a* St.
Ursin
Historisk Beretning OmUniversitæts-Ofeservatoriet paaRundetaarn. Kidbh«
1826. S. 35. ff.
'
'
t) Blandt de haandskrevne Sager, som med Universitetsbibliothekct gik tilgrunde, var ogsaa den liele
Samling afMaterialier til Præsident
Resens
danske Atlas, som udgiorde 30Folianter, et. forden
fædrelandske Historie og Statistik uopretteligt Tab,
Kofod Anchers
samlede jurid. Skrifter. IT.
S. 719.
W erlauff
Hist. Efterr. om det store kongelige Bibliothek, S. 105.
Vedel Simonsen
a. St. S. 83. ff*
tt)
Nyerup
Univers. Ann. S. 46. 89. 90. 93. 95. 147-450. 199-202.
o) Af den forommcldte Tragoedie Se. 2 :
'
.
_
Professor.
^
Jeg har jer længe hort den Skade at bckliige,
Som de, der gior sin Flid for Lærdom, herved tage;
I dtertil Aarsag har, al vor Beleylighed
At lære Noget, er af Ilden saa tilreed.
Student.
■ '
Det med Studeringer vil hos os ude blive,
Thi vi nu intet har, soin Hielp deri kan give, &e.