54 / 92
47
kan domme, anstændige, solide, tilstrækkelige, rummelige og til deres Oiemed,
efter den Tids Fordringer, beqvemt indrettede; de indsluttede derhos et bety
deligt Forraad af videnskabelige Apparater og ikke fad vigtige og mærkværdige
Samlinger.
Men alt dette skulde ved en pludselig Ulykke paa een Gang tilintctgiores,
og een Dag forstyrre og odelægge, hvad mange Tidsaldere efterhaanden havde
bygget, forbedret ,og paa forskiellige Maader til Videnskabernes Tieneste ind
rettet og ordnet. Det hele Universitet med alle dets Bygninger, Inventarier,
Apparater og Samlinger blev nemlig, til ubodeligt Forliis, et Rov for den ulyk
kelige Iklsvaade, som den 20—22 Octbr. 1728 overgik Staden Kiobenhavn og
lagde den stdrste Deel af Byen i Aske. De besynderlige, næsten uhbrte Om
stændigheder, som ved denne Brand stodte sammen for at udhrede dens ode-
læggende Virkninger, giorde Universitetets Redning saa godt som umuelig, da
det just befandt sig ligesom i Middelpunktet af Ildens Magt, indsluttet mellem
to nærliggende, paa een Gang i Flamme staaende, Kirker og fra alle Sider af
Luer omspændt. Torsdagen d(?n 21de Octbr. var den skiæbnesvangre Dag, som
i faa Timer forvandlede det til en rygende Steenhob, da paa samme Dags For
middag den Aftenen iforveien, omtrent Kl. 7 , ved Vesterport, under en tem
melig hæftig Sydvestvind opkomne, fra Begyndelsen af slet bekiæmpede og selv
under dens Fremskridt véd ubetænksomme Forholdsreglere) forstærkede Ild,
efter næsten paa een Gang at have antændt Frue og Petri Kirker, nu derfra
væltede et Hav af Flammer ud over Studiigaardens Bygninger. Disse stode
snart overalt i Brand og vare, som det synes, allerede inden TorsdagMiddag/),
e)
lin saadan var fornemmelig denne, at man Torsdag Morgen faldt paa den uheldige Idec, med
Krudt at sprænge et stort paa Hiornet af Gammeltorv pg Ndrregadc beliggende, under Navn af
’’Brasen” bekiendt, allerede i lys Lue staaende Huus, hvori der var en aaben Viinkielder. Veddenhæi-
tige Rystelse, som denne Explosion foraarsagede, faldt alle Tagstenene af Naboehusene, medens
til samme Tid en Regn af Ild styrtede npd over dem.
'Kort derefter begyndte Frue Taarn ut
brænde, just som ogsaa Pétri Kirkes Taarn antændtes af de fra Naboegaderne opstigende Luer.
Den orameldte ’’Brasen” var et i den Tid meget besdgt Viinhuus, der som saadant havde faaet en
stærkere Næring fra den Tid a f, at det skraas over for paa.Hidrnet af Frue Kirkegaard liggende
’ ’Dyrkidb” i Aaret 1699 v ar, i Anledning af dennes Udvidelse, blevet nedbrudt, såa ’’Dyrkidbeta”
Kunder nu maatte tye
' T il Torvchuset for at smage
Brasens
Saft,
Thi
Kirkehidrnet
har forloret al sin Kraft,
s.
Det
’glædelige Dyrkidb
i Hesperus 5 B. S. 411 ff.
/ ) T il samme Tid, og medens Ilden herfra under en stærk Blæst og ustadig Vind udbredte sig i dstlig og sydlig
Retnin^fm edtagende nu alle Professorgaardene i Kannikestræde (de i Studii- og St. Pederstræde tilligemed
ValkendorfsCollegium vare allerede brændte), Borclis og Elers’s Collegier med Rcgentsen og derfra Tri
nitatis Kirke, havde en anden, ligeledes Aftenen iforveien, strax efter den fdrste, hos en Brygger paa
Norregade .udbrudt, snart sig selv overladt, Ild nedbrændt Alt indtil Norreport og Gotliprsgade,
hvorfra den, da Vinden nu faldt nordlig, ivendte sig mod det Indre af Byen, indtil den tilsidst paa
sin odelæggende Vei traf sammen med den fdrste ved Canalen ('gammel Strand), hvor det endelig
Fredag Middag ved fornuftigere, tildeels af Kongen selv og af Kronprindsen ledede, Forholdsregler
lykkedes at sætte Flammerne Grændser, efter at henved to Trediedele af Byen vare lagte i Aske.
Om denne mærkelige Ildebrand giver, hvad Hovcdomstændighederne angaaer,
Hojers
Historie af
Kong Frederik I*1®8Regiering (Kdnig Friederich des Vierten glorwiirdigstes Leben. Tondern 1829 1 Th.
S. 191-202) den ndiagtigste Underretning. Idvrigt kan eftersees de temmelig udfdrlige Efterretnin
ger hos
Pontoppidan
, Theatrum Dan. S. 72 ff., i hvilket 1730 udkomne Værk tillige Ondes en Pro-
spect af Kiobenhavn, saaledes som denne var i 1727 eller Aaret for Branden;
Gebliardi
, Kongeri
get Danmarks Historie VI. S. 72-74; Prof. Astron. P.
Horrebov
, Opp. mathematico-physica Tom.
III. p. 68-70 (Horrebov boede i Studiistrædet i en af de to Professorresidentser, som Universitetet
dengang der ciede, formodentlig i den paa den sydlige Side af Gaden beliggende, der sidst beboe-
des af Professor Kratzenstein, indtil den i Ildebranden 1795 paa ny blev odelagt, og siden ikke