50 / 92
43
Tidspunkt, da Stadens egentlige Bombardering tog sin Begyndelse*). Dog synes hel
ler intet Uheld af Betydenhed, igiennem den hele Beleiringstid, at have rammet
nogen af Universitetets Bygninger. Ikkun Consistoriums Forsamlingssal var, i
det ringeste til en Tid, saa meget udsat for de fiendtlige Kugler, at man fandt
det raadeligt at holde Moderne i Vice-Rector Prof. Theol. Jacob Knudsens æ)
Huus. Pierom hedder det i Akterne ved 23. Oct. 1658: ’’Professores foresloge,
”at, dersom det ikke var Vice-Rectori til Besværing, da kunde de beqvemmeli-
”gen holde Consistorium udi hans Huus ; eftersom for de idelige Kugler og Gra-
’’nater, som .af Fienden indskydes , ikke synes at være meget sikkert paa Con-
’’sistorii IIuus. Ilvorpaa Vice-Rector svarede, at saa ofte det Professoribus, af
’’forberörte Aarsag, bcfaldt at holde Consistorium udi hans Huus, skulde Huset
’’være til Consistorii Tieneste” °).
En ikke ringere religiös Pare maa have
truet Professorernes rettroende Fölelse, da Kongen, efter Kiöbenhävns Undsæt
ning af den hollandske Flaade, vilde have et af Universitetets Auditorier ind-
rümmet Hollænderne til Gudstjeneste. PIvormeget Consistorium krympede sig
ved at lade armiuiansk Kietterie forkynde inden for Studiigaardens Mure, selv
til Opbyggelse for Allierede, der nyejigen havde reddet maaskee Rigets Selvstæn
dighed, erfares af A. Cons. ved 11. Nov. 1658, hvor det hedder: ’’Underdanigst
’’læst Kgl. Maj. Brev, at Professores giöre den Anordning, at de hid ankom
mende hollandske Folk, ved deres egen Præst kan holde Prædiken i det
ne-
”derste Auditorio
, indtil anderledes tilsigendes vorder. Da dette Brev blev Bis
s e n (PI. Svane) tilskikket, svarede han: De Dannemænd kunde giöre derudi,
”som dennem bedst synes; han gav ,ingen anden Besked.” (Neppe har det væ
ret noget tolerant Sindelag, der lagde Bispen dette Svar i Munden; snarere en
politisk Betænkelighed ved at yttre sig mod et Andragende fra Kongen). ”Pro-
’’fessores sluttede at lade Pir. Rigens Hofmester (Joachim Gersdorf) remonstrere
’’ved Vice-Rectorem, at Auditorium ingenlunde er tienlig til den Brug; eftersom
”det hverken er stort nok, ikke heller beqvemt til deres Tieneste at forrette.
1
'
'
x
(
' /
"*
”TiImed at det vil give stor Forargelse for Alle, baade Indvaanerne, saa og
”hos Augsburgske Confessions Akademier paa fremmede Steder; og derfor ne-
i
’’gociere hos Hr. Rigens Hofmester, at han vil mage det saa, at Auditorium ikke
”til de Plollænders Tieneste maa blive brugt.”
opbevarede paa Studiigaarden, kan sluttes af A. C.1658, 21. Julii, hvor der siges: ’'at hvis Brostfæl-
"digh ^iindes paa Loftet over Auditorium skal flyes, giorcs en stærk Dor derfor, og Nogelcn der
t i l være in custodia Rectoris. Det
overleverede Gevær
der at indhænges, og "Portneren i Regent
te n tilholdes at gidre det reent, saa det ikke forruster.”
s) Nemlig efter Kronborgs Capitulhtion den 6te September. To Dage tidligere (d. 4<lc Sept.) skrev
Universitetsbibliothekaren Prof. Th. Bang til Consistorium angaaende de fornddne Sikkerlicdsanstal-
ter, for Universitetet, hvilke han i et næstforegaaende Mode havde bragt paa Bane; inen forme
delst den megen Snak frem og tilbage (interlocutionibus crebris iropeditus) gientog han nu skrift
lig sit Forslag om Læder- og Træspande og store Vandkar at anskaffe, og at indrette sikkre Gicin-
mesteder hi. m. til Brug for Auditorierne, Anatomie-Kannncret, Cominunitetet, Consistorii Bygning,
Walkendorphs Collegium, Regentsen , ?’vetus templum qvod Vulcanus ignivomus perforavit” (!),
det Finkiske Collegium, bibliothcca Franciscana &c.
æ)
Da det foregaaende Aars Rector Christ. Ostenfeld, ligesom Eftermanden Rasmus Brochman selv, ted
Byens Indslutning af Fienden, vare hindrede fra at komme ind fra Landet af, maatte Ex-Rector,
Prof. Jacob Knudsen, (fra 1656-57) fungere som Pro-Rector. At den nordre Deel af Byen blev
stærkest beskudt, og at navnligen den nærliggende Bispe-Residents leed meget, s. Erkcb. Svanes
Levnet i
Engelstofts
og
J. Mollers
histor. Calcnder 1814. S. 228.
o)
Endnu efterat Universitetets Rector Rasm. Brochman i Februar næste Aar var kommen tilbage, sam
ledes Consistorium i hans Boelig; L.
Engelstofts
Fragmenter om R, E. Brochmans Rectorat 1658-
59 (1803) S. 9.