48
( ,
V
tilhobe lagte i Aske, med Undtagelse allene af den lave, paa den nordre, Side
af Studiigaarden beliggende, under Navn af
Consistorium
endnu bekiendte Byg
ning 5% der blev reddet fra Undergang af Decanus paa Klosteret
And. Brunch
-
manh)
og ligesom ved et Mirakel staaende uskadt midt imellem de Luer, som
fortærede de övrige Bygninger trindt omkring; derved reddedes da ogsaa Uni
versitetets i og ved Consistorium opbevarede *’) Ardiiv af Brevskaber og Proto-
cøller m. v. fc).
■/
Det maa her blive uafgiort , oiri man ikke ved hensigtsmæssige, virksom
me og betimelige Anstalter havde kunnet redde en Deel af Bygningerne (det
lykkedes dog med een, og det ved enkelt, Mands Anstrængelse), eller i alt,Fald
det Meeste af de videnskabelige Apparater og Samlinger, som de indeholdt;
men indlysende nok er det, at man her som allevegne havde tabt Fatning og
Overlæg, ligesom Universitetets daværende Rector da heller ikke synes i denne
Henseende at have giort nogen Undtagelse
l).
Ulykken var nu skeet, og Uni
versitetet havde lidt et uhyre, tildeels for altid uopretteligt Tab.
incre som Professorgaard opfort, i det at Grunden blev solgt. Ved Kl. 3 om Natten nærmede Ilden
■sigHorrebovs Gaard saaledes, at han saae sig nodsaget til, med sine vigtigste Papirer under Armen, tillige
med sin Familie at tye hen til Studii gaarden, som han dog allerede om Morgenen fandt raadeligst
at forlade, og begav sig da op paa Runde Taarn som et sikkert Tilflugtssted; men ogsaa dritte
naaede Ilden om Eftermiddagen);
Jj. Holbergs
Levnetsbcskrivelse a f ham selv i den Rahbekske
Udgave af hans Skrifter 21de D. S. 431-440, og den Beskrivelse af et Öievidne, som er trykt i
Journal for Politik &c. 1811. I B . S. 115-126. 'En ariden hidtil utrykt Beretning om den samme Il
debrand af et Öievidne, nemlig af den bekiendte lærde Islænder John Olafsen fra Grunnavik, som
i Aaret 1726 dep
9
nerede ved Kicibenhavns Universitet, haves i eet Haandskrift, som Hr. Etatsraad
Werlauff eier og hvoraf nogle Notizer i det Folgende ere laante. — Saa latterligsmaglos end den vel-,
bekiendte Stadscliirurgus
Reisers
Beskrivelse over samme Ildebrand (Kiübenli. 1784, 8.) er, hör den
dog ikke oversees, da den ei blot indeholder endeel characteristike Træk, men ogsaa mange
oplysende Data, saa man ogsaa her kan sige, atllistorien kommer tilpas
qvovis modo scripta
. Af sam
tidige, prosaiske og poetiske, Smaaskrifter og af omströede Bidrag gives Endeel, hvoraf i det Fol
gende E t og Andet vil blive benyttet. > At saa stor en Ulykke
kunde
skee, var alene en Folge af
de næsten utrolige Forsömmelser og Feil,, som bleve begaaede, og af den Forsagthed og Modlos
hed, som havde betaget alle Gemytter, (”Man at redde sig ei kiered, Udaf bar Klcinmodighed” . GI. Vise)
saa at man bag efter ikke vidste (ogsaa til sin egen Undskyldning) at forklare' den bedre end ved at
antage den for en uafvendelig Guds Straf, hvis Fuldbyrdelse krævede, at Alle ligesom maatte tabe
Hovedet; og en skionsom Forfatter
{Höjer
a. St. S. 201) finder sig foranlediget til, derpaa at anvende
det bekiendte: Quem Jupiter vult perdere, hunc dementat.
'
' ,
g-) Jvfr. ovenf. S. 32,
i
h)
Dette sees — og vides
alene!
— af en Notiz, som forekommer i Acta Consistorii af 23 Jun. 1751 og
lyder saaledes: Blev paa Reet. Magn. (Prof. H. P. Anchersens) Proposition tilstaaet, at den gamle
Brunchman
, som i Brandens Tid reddede Consistorium * aarlig noget tilstrækkeligt af Trinitatis Fat
tiges Penge maa tillægges. (Han düd'e, efter Litter. Lexic., 1762 uden videre Befordring).
Det var
dengang ikke usædvanligt, at Consistorium lod ældre trængende Literati tilflyde etslags Fattighielp
enten af en eller anden Beholdning ved Universitetet eller af de under det horendo Kirkers Fattiges
penge, selv om det var designerede Professores, der endnu ikke havde erholdct virkelig Profes
sorion. Saaledes blev i Febr. 1717 ved Consistorii Beslutning den allerede (1714) til adjungeret Pro
fessor i Philosophien udnævnte Ludvig Holberg forundt en Understöttelse af 43 Rdlr., der efter sid
ste Regnskab havdes i Beholdning af Appendix Collegii Medicei* og som efter Fundatsen kunde ud
deles til fattige og skikkelige Studiosi; og i Decemb. s. A. endvidere, i Anledning af et nyt Andra
gende fra ham om Noget til sin Subsistencc, 20 Rdlr. ” af Trinitatis Kirkes Fattigespenge, indtil an
den Leilighed forefalder,”
ISyerup
Universit. Ann. S. 240. Inden otte Dage derefter havde Holberg
faaet Prpfessorgage efter den just da ved Düden afgaaedé Profess. J . F. Wandal, og var saaledes
nu eengang for alle hiulpen og betrygget.
,
'
i)
See ovenfor S. 33 IT.
k)
At dette skete, var saaledes en stor og efter Omstændighederne uventet Lykke, uden hvilken ogsaa
de fleste af de Efterretninger fra den foregaaende T id , som indeholdes i nærværeude Program, vilde
have været tabte. Vel havde Decanus Brunchmann fortient nogen tilstrækkelig Levehielp i hans Al
derdom, skulde den endog have været taget andensteds fra end af Trinitatis Kirkes Fjittigespenge!
1)
Rector ved Universitetet var i dette Aar Profess, lingv. hebrææ
Andr. Frölund,
der ogsaa havde be
klædt Rectoratet i de to foregaaende Aar 1726 og 1727. I det over ham efter hans Död 1731 af Uni-