58 / 92
51
lægge hele Universitetet til Viborg i Jylland,, saafremt ikke hellere paa sidste Sted.
e t nyt og særskilt kunde vorde oprettet. Det var ikke forste Gang, der havde
Været Tale om at anlægge et academisk Institut i Jylland og navnlig i Viborg*
To Iloiskoler i Danmark antoges hverken med Hensyn til den videnskabelige
Culturs og det Offentliges Interesse, eller i Sammenligning med andre Stater, at
være for Meget, og Rigets gamle Hovedprovinds *) syntes at kunne giore Fordring
paa en saadan. Christian den Fierde og Frederik den Tredie havde havt i Sinde
at indretie et Academie i Viborg»), og kort for Aaret 1728, inden endnu Nogen
dromte om den Ulykke, der forestod Universitetet, var Sagen igien bragt paa <
Bane. Det var den bekiendte daværende Stiftsprovst i Viborg, Christen Lassen
Tychonius, som nu med stor Varme interesserede sig for den Idee, uden forKio
benhavn as oprette endnu et Universitet i Danmark, hvortil Viborg af ham an-
saaes for det beqvemmeste Sted, og allerede i Aaret 1725 havde indgivet et For
slag desangaaende, som dog ikke dengang modte synderlig Opmærksomhed*). Da
nu den ulykkelige Ildebrand i Kiobenhavn havde bragt Universitetet i total Uor-
den, saa det var saa godt som ganske oplost, og da det desuden var kommet i stor
Forfald, gav dette Anledning til at tænke paa, om det ikke med Nytte kunde
forlægges andensteds hen, eller dog endnu et dansk Universitet oprettes* Virkelig
blev en Forestilling derom til Kongen indgivet, og fandt, som Hujer fortæller,
’’formedelst flere Recommendationes” temmelig Bifald ®). Men ligesom Oieblikket
neppe var det meest gunstige, for en saadan Plan, da det, somHojer siger, efter da
værende Omstændigheder giordes mere fornødent at tænke paa, det gamle Universi
tets snarlige Restitution end paa Oprettelsen af et nyt, ■ saaledes maatte der endnu
mode flere Betænkeligheder og Vanskeligheder med Hensyn til en Forlæggelse af
hiint, og det hele Project blev saaledes uden Folge5)* Mærkeligt bliver det
*) jutia caput regni, Saxo L . V. p. 95* Jvf. XIV. p. 2/4.
ÿ) At det var Christian den Fierdes Hensigt at stifte et ’’Academie” i Viborg» berettes
1
Tychonii
Forestilling om et Universitet at oprettet Viborg (
Tychoniana
II. ,S. 12), og sammesteds nnfôres,
at IÇong Frederik den Tredie i Aaret 16(56 gav Befaling til der at indrette et saadant. Dertil
sigter ogsaa
Pontoppidan,
naar han, D. Atl. IV. S. 633, siger : ” ikke at tale om et Academie i
Viborg,
30
m
en og anden Gang
har været omtalet og projecteret” . Nærmere Oplysninger angaaendc
bemeldte ældre Planer til at oprette et ’’Academie1’ i Viborg har Forf. af dette dog hidtil ikke kunnet
finde. Derimod er det bekiendt, at Christian den Fierde havde (iltænkt Viborg, ligesom samtlige øv
rige Stiftsstæder, en Gymnasialanstalt i Forbindelse méd Cathedralskolcn , men at dette ligesaa lidet
her som paa de fleeste andre af disse Steder kom til Udforelse ;
ISyerup
Latinske Skol. Hist, S. 633.
I
K rogs
Efterretninger om Viborg By^ i ældre og nyere Tider forekommer ikke et Ord enten om
AcadclïftÇ eller Gymnasium,
îs) 1 Aaret 1729 skriver Tyclionins: ’’Forend Gud behagede at hiemsoge enten Viborg (1726) eller Kio
benhavn iped ulykkelig Ild, havde jeg alt for 4 Aar siden haft det Forsæt i Tanke , at det var Nor
dens store Velfærd, at (foruden det Kiobenhavnske) et Universitet blev oprettet (i Viborg), Hr. Gc-
heimeraad Iver Rosenkrantz og Hr. ConfesSionarius Lintrup kan herom være mine Vidner, hvilke
jeg da præsenterede mit skriftlige Project derom, som holdte Værket vel ugiôrligt, men ei uinueligt
eller unyttigt.”
Tychoniana
a. St. S* 2. Geheimer. Iver Rosenkrands var dengang endnu Ikke Uni
versitetspatron , hvilket han forst blev efter Frederik den Fierde9 Dod ; men han var bekiendt som ctt
lærd-Adelsmand og en stor Velynder af Videnskaber. Det var derfor-naturligt, at Tychonius hellere
henvendte sig til ham end til den daværende Universitetspatron, Grev U. A.polstein. Confessiona-
rius Lintrup, foruden at han formanede Meget hos Kongen, havde fra 1720 til 1725 Været Biskop i
Viborg, og kunde derfor antages at have personlig Interesse for dette Sted, ligesom lian af samme
Aarsag maatte være vel bekiendt ined det Locale,
te) Saa meget mere, da Projcctet ikke anslog' Udgiften meget hôit, og angav Midler til at dække den,
som udkrævedes
; Hôjer
a. St. S. 223. De Recommcndationer, Hojer her sigter til, vare formodent
lig , foruden Tychonius’s, især Biskop Trellunds, Geheimer. J. Rosenkrartds’s , Obersecrctær Miii-
nichens og Confessiolinrius Lintrups,
' _
o)
De Grunde, hvorpaa Forslaget var bygget,
og
som vistnok fortiente megen Opmærksomhed, lærer