64 / 92
Muren var forhbiet 1J Alen og havde nu fra Grunden til Taget en Hdide af 17,
og til Tagryggen af 25 Alen. Den store Ildresal ovenpaa (Auditorium supe-
rius) haVde derved erholdet en til dets Længde og Dybde mere svarende Hoide.
Tagværket og det forommeldte Taarn midt paa Bygningen var i samme For^
hold blevet forhbiet; det sidste havde faaet en beqvemmere Trappe af Egetræe
istedetfor den ældre ubeqvemme Vindeltrappe. Vindueskarmene vare bievne be
tydelig forhbiede og nye Buer over samme indsatte. Hovedindgangen midt paa
Bygningen dannede nu en dobbelt med Bremersteen forziret Portal med det
kongelige Chiffer og Krone. Opgangen til den kongelige Stol fra Porten eller
Indkibrselen giennem et med den ommeldte Hovedbygning i Forbindelse staaende
Sidefag var bleven anseeligere og lysere, og denne Stol selv beqvemmere og
i bedre Smag, som et ordentligt Gemak, indrettet. Forresten var bemeldte store
Auditorium, som havde en Længde af 40Alen, blottet for alle Decorationer fra
Kunstens' Side, og ganske uden andre Prydelser end det Catheder med Himmel
over, som ved Solenniteter ziredes med rodt Silkebetræk og Gardiner, og de
for forskiellige Classer af Tilhorere afdeelte og indrettede Sæder og Bænke:
Den Deel af det overste Stokværk, som bemeldte Auditorium ikke indtog, nem
lig hvad der laae paa venstre Side af Hovedbygningen, noget mere end en Tre-
diedeel af det Hele, synes for det Forste ikke at have faaet nogen vis Bestem
melse, men at være blevet forbeholdet til fremtidigt Brug, eftersom det kunde
tdive fornoden!,
f.Ex. til Naturaltheater, Anatomiekammer o.
s.Vi, hvorpaa der
dog snart igien maatte tænkes. Af det nederste Stokværk blev den storre Deel
indrettet til to
s)
yderst simple Auditorier, af hvilke det ene ogSaa brugtes ved
Magisterdisputatser, Communitetsdecaners Indsættelse ni. v. Et mindre Værelse paa /
venstre Side afHovedopgangen skulde tiene til Forsamlingsværelse for Professorer
ne ved academiske Hbitideligheder. Nogle Fag paa samme Side overlodes Besidde
ren af den tilstodeiide Professbrgaard til Benyttelse. Iovrigt henvises hertil Thura,
Pontoppidan og Jonge *), og de af de tvende forste leverede Afbildninger. Man
seer, at, uagtet den nye Bygning i visse Dele var anseeligere og smukkere end
den forrige, var den dog meget simpel og havde aldeles intet Udmærket en
ten i architeehtonisk eller anden Kunst-Henseende, ligesom det ogsaa var til
stor Skade for Indtrykket, at ingen Fagadebygning til Gaden (Kannikestrædet)
blev opfort, og det Hele saaledes beholdt Udseende af (hvad det ogsaa var)
noget Manglende og Ufuldendt.
Hvad nu den saaledes opforte nye Bygning havde kostet, og hvorfra Pen
gene blevn§» tagne, kunne vi af Mangel paa Underretninger ikke noiagtig op
give“). Betænkes, at man hialp sig med dé gamle halvruinerede Mure, der nu
bleve saa godt mueligt reparerede“); at det var kurt een eneste Bygning, uden
Side- eller Bibygninger, som opfortes; og at det Hele var beregnet paa al
s)
Nemlig et philosophisk og et juridisk
(Thura
a. St. S. 348)), siden ogsaa brugt sotn tlieologisk. Fof
at forstaae, hvorledes man kunde hielpe sig med to Auditorier, maa erindres, at de llecste Professo
rer dengang eiede egne rummelige Rcsidentser, og for en stor Deel foretrak at holde deres Fore
læsninger hiemme. Dette blev ogsaa ved Leiligliéd udtrykkelig bemærket.
t) Thura
Hhfn. Hodiern. S. 346 ff. (Det er at mærke, at hos Thura Tabeli. CIII og C1V crc forvcx-
lcde).
Pontoppidan
Dansk. Atl. II. S. 123 fT.
Jonge
Kiobcnh. Beskriv. S. 275. ff.
u) Skidnt Acta og Copiebogen ere borte, er det dog mueligt, at Universitetets ældre Regnskaber,
saavidt de endnu maatte haves, derom kunde give en og anden Oplysning; men til at anstille
disse Eftersøgninger har der ikke været Tid.
v), Jvfr.
Pontoppidan
Danske Atl. IV. S. 124.
1 '
• •
-
15