65 / 92
58
(len Oeconomie og Simpelhed, som nogenledes lod sig forene med det Anstæn
dige; tager man Hensyn til de enkelte Overslag, som haves, og daværepde Pri-*
ser paa Materialier; sammenligner man Bygningen, som den blev opsat, med
andre Bygninger, der til samme Tid bleve opförte, og livis Qverslagssummer
vi kientje, og see vi saaledes, at enhver af de nye Professorgaarde med Bag
huse &c. kun var beregnet til lidt over 5000 Rdlr.; saa kan man neppe antage,
at den omhandlede Auditoriibygning vil have kostet over 9000— 10,000 Rdlr. i
det Höieste. Hvor Meget deraf er blevet udredet fra Brandstyrscassen, vide vi
ikke. I Aaret 1732 blev af BygningscOmmissionen
endnu
derfra forlangt £30 Rdlr.
til
Universitetets Auditorium
og den latinske Skole tilsammen *). I alt Fald
har Brandstyrscassen vistnok kun ydet det fornödne
Tilskud
, medens det ÖvFige
formodentlig udrededes deels af Universitetets Bygningscasse, som dengang havde
sin egen Indtægt i Landet (paa Taasinge) Sogns Kongetiende og en Deel af
Studiiskatten, deels ved Hielp af enkelte det tilhorende disponible Capitaler og
Beholdninger. — Saavidt om
Universitetets
(det egentlige Universitets-Huus’sv
Auditoriets) Gieriopbyggelse. Det förste Aar gik bort med at rydde Pladsen,
affatte Overslag og Beregninger, anskaffe Materialier m. v.; 1730 synes Bygnin
gen at være kommen under Tag; 1731 arbeidedes med mere Iver, og inden
Vinteren 1732, var efter 4 Aars Forlob, Bygningen færdig til at tages i Brug.
2
.
Til samme Tid opförtes nu ogsaa
Communitetet
, som dannede Studiigaar-
dens vestlige Længde mod Nörregade, og hvortil desuden hörte nogle andre,
Bygninger, hvilke indbefattede adskillige ellers for en ^aadan Spiseanstalt for
nödne Oeconomieleiligheder»). Men forinden herom nærmere forklares, bör vi ikke
forbigaae med et Par Ord at omtale, paa hvad Maade der blev sorget for Stif
telsens Alumner. Efterat bemeldte Bygninger med alle deri værende Inventa
rier og Forraad Vare af Ilden ödelagte, var det naturligviis ikke længere mue-
ligt for Stiftelsens Oeconomus, som dengang var Justitsr. Borgemester
Rasmus
Hyssing
, at holde Boi^d for Alumnerne, og Bespiisningen in natura ophörte saa
ledes nu af sig selv. Men for at disse, saayidt de vare tilstede — thi efter
Branden havde de fleeste Studenter forladt Kiöbenhavn— ikke skulde være uden
v
,
. -•
■;
• \ -■ J •'
ä-
£'■
"
:}>■
•:> •'
i
* j-.'m
U . r -
*'•
{»ty.
%
Hielp, besluttede det theologiske Facultet, i Analogie med hvad forhen under'
lignende Omstændigheder var skeet, fra Söndagen d. 5 Decemb. af, indtil vi
dere, at lade ’’enhver af de i Byen igien bievne Alumnis, som för Ildebranden
der bleve spiiste og ingen enten Venner havde havt, de kunde reise til, eller
anden Udvei vidst, de i denne vanskelige Tid kunde söge deres Ophold paa”,
tilflyde en ugentlig Understøtning af 4 Mk., upder Navn, af Kostpenge, saalænge
indtil anden Anstalt maatte blive giort*). Efter en Facultetet af Provsten tilstillet Di-
x) Bygningscommissionens Indberetning til Geheimeconseilet nf 2 Apr. 1732 (i Canrell., Arth.), Deraf
sces ogsaa, hvilke Summer der
endnu
behovcdes til at fuldfore de i forrige Aar foretagne offent
lige Bygninger, saasom, til Frue Kirke 86,000 Rdlr., Trinitatis Kirke med Bibliothck og Observa
torium 22,000, Hclliggeistes Kirke 11,600, Biskoppens Residents 6300, Waisenhusets 15,070 &c.,
tilsammen, efter Afdrag af beholdne eller indkiobte Materialier, 156,829 Rdlr.
y')
Jvf. ovenfor S. 31.
’
c) Det theologiske Faeultets Copicbogl Deraf seer man ogsaa, at Oeconomus Justitsr. Byssing,
der kom til Embedet 1696, var for hver Student at bespise i Begyndelsen godtgiort 4 Mk.* siden
4 Mk, 8 Sk. og tilsidst 6 Mk. ugentlig.