69 / 92
&c., blev snart, da Spiisningen fem Aar efter ophorte, disponibelt til anden
Anvendelse. I Etagen ovenover befandt sig, foruden den store Sal, endeel Lei-
ligheder, der efterhaanden benyttedes af Familier, som der blev indiummet fri
Bolig. Ioviigt Var med Hensyn til Gipsning, Paneel, Betræk o. s. v. ogsaa det
Indvendige nu blevet smukkere og bedre indrettet, end det tilforn havde
været.
'
Hvad disse nye Communitetsbygninger havde kostet at opiore, sees ikke
af de Underretninger, som ved dette Arbeide have kunnet benyttes; jevnlig fo
rekomme Yttringer om de ’’svære Penge”, som dertil vilde medgaae, og det blev
ved en senere Ledighed bemærket , at den' havde kostet
u lig e mere
end de
20,000 Rdlr., hvorfor den nu var assureret. Aist er det ogsaa, at Communite-
tet ikke var i Stand til, strax at betale Kiobmændenes og Haandværksmester-
nes Regninger for dette og Regentsen, eftersom det theologiske Facilitet i Ef-
teraaret 1732 maatte i denne Anledning anholde om kongelig Tilladelse til, paa
Stiftelsens Vegne at optage et Laan af 4 å 5000 Rdlr. a;t forrente, og der
for saitte Noget af Godset i Pant, indtil det igien kunde formaae at betale Pen
gene og Pantet at indlbse, hvilket under 14 Nov. s. A. blev bevilget.
3.
Det var passende og i sin Orden, at de saaledes gienopforte Universitets
bygninger ved ,en hbitidelig Handling indviedes til deres Bestemmelse. Dette
skete da ogsaa saavel i Henseende til Universitetets egen Bygning som til Com-
munitetets. Da
Communitetet
tidligst blev færdigt, og allerede i Novemb. 1731
toges i Brug, saa fandt ogsaa dettes Indvielse forst Sted, nemlig Sondagen den 27de
Nov. eller fbrste Advents Sbndag s. A., ved en latinsk Tale af daværende Provst
paa Communitetet Mag.
Freder
.
Nannestad
, som handlede om ’’troligen at vogte
Zions
Mure”m) , og holdtes i den nye S p ise sa lH b it id e lig e r e og betydningsful
dere var Indvielsen af det egentlige
Universitets-Huus°)
eller saakaldte Audito
rium, omtrent eet Aar efter. Men forinden vi nærmere omtale denne Hoitidelig-
hed, maae vi standse nogle Oieblikke ved en anden dermed nbie sammenhæn
gende Betragtning.
'
Det Universitet, hvis Bygninger nu Pfterhaanden reiste sig af deres Rui
ner pg fremstode i ny og forbedret Skikkelse, trængte nemlig ogsaa i en an
den- Henseende til at istandsættes og fornyes. Det var som Universitet i de
sidste Decennier kommet,i biensynligt Forfald, og havde tabt ikke mindre i den
offentlige Mening end i indvortes Liv og Virksomhed
p ) .
At det'behbvede en
giennemgribende Reform, var ligesaa vist som almindelig erkiendt, ligesom ogsaa.
allerede flere Aar . iforveien Forslag i denne Henseende havde været giorte?).
Vni)
Nyerup
Univ. Annal. S. 286. Man seer af Talerens der anforte Udtryk, at
Theologia polemica
den
gang betragtedes stnn den væsentligste Gienstand for Ovclsernc paa Communitetet. Talen selv vides
ikke at være blcven trykt.
,
,
n)
Bechmann
a. St. S. 73. Dette er ogsaa næsten det Eneste, Bechmann har om Communitetets Gicnop-
hyggclse; saa vidt gik den Indskrænkning, hvortil han var hunden, ikke at berdre Noget af det Oc-
conomiske. «Jvf. ovenf. S. 28. Anm,
t.
o) Saaledes benævnes det ogsaa af
Pontoppidan
a. St. S. 123 og af
Jouge
a. St. S. 275.
p )
At oplyse dette nærmere ligger uden for vort nærværende Hverv. Vi henvise^ blandt tindre, til
Hojer
a. St. S. 223;
Rtegels
Frederik 4^8 Histor. S. 226 ff. 252 ff.
Nyerup
a. St. S. 213 ff. 221 ff.
JVer-
lauff
a. St. S. 65 ff. S. 110.
J. Moller
Mncinosyne IV. S. 87 ff. G. L.
Baden
Danm. Rig. Hist. V. S. 356 fT.
q) Nyerup
a. St, S. 213 ff. (fra 1707) I et andet tidligere, til Frederik den Ficrdc stilet, paa Tydsk
skrevet, Forslag fra Anret 1702, hvori der ogsaa klages over, ”dass die Studenten hier nichts gutes